Prins Harry har åbent erklæret krig mod medierne. Prinsen er nemlig begyndt at gå rettens vej, når han mener, der bliver skrevet usande og skadelige historier om ham og hans kone.
Således så man det ske inden jul, efter den engelske avis Mail on Sunday skrev, at prinsen ignorerede Den Kongelige Flåde, efter prinsen trådte tilbage som ledende medlem.
Prins Harrys advokat udtaler, at prinsen var 'frustreret' og 'ked af det', efter han læste beskyldningerne. Det skriver The Sun.
Ligesom at usandhederne også har påvirket hans mulighed for at passe sine forpligtigelser overfor flåden.

Derfor valgte man altså at gå videre med sagen i et civilt søgsmål, som nu er stoppet. Det sker efter, at avisen har været ude at trykke en undskyldning for beskyldningerne.
Ligeledes har Mail on Sundays forlægger, Associated Newspapers doneret et beløb til prinsens velgørenhed Invictus Games, som er en stort anlagt sportsbegivenhed for veteraner.
Den tekst, som vakte den 36-årige prins' vrede, lyder som følger:
»Informerede kilder siger, at prinsen ikke har ladet høre fra sig over telefon, brev eller mail, siden sidste gang han deltog som et æresmedlem af flåden i marts.«
Avisen har siden skrevet i forbindelse med deres undskyldninger, at anklagerne mod prinsen er modbevist, og det altså var falskt, det de dengang skrev.