»Om jeg var nervøs? Er du da vanvittig. Jeg bliver rædselsslagen.«
Godt nok er der gået 30 år, men Preben Kristensen husker det, som var det i går. Husker de følelser, der rasede i hans krop, inden han gik på scenen i Glassalen i Tivoli for at møde sit publikum. For nede i salen dén aften sad nemlig en helt særlig gæst.
»Vi gik rundt bag scenen og spurgte hinanden, om vi skulle skære ned på det, var meget nervøse for, hvordan hun ville reagere. Men vi blev enige om, at vi var nødt til at lave det hele.«
Det var første gang, at Preben Kristensen skulle optræde som dronning Margrethe foran dronning Margrethe. Og han var rædselsslagen, selvom det langt fra var første gang, at han parodierede hende.
Ideen opstod et par år inden, at Linie 3 overhovedet blev til, hvor han sammen med Søren Pilmark, Asger Reher og Anders Bircow var hyret til at optræde ved åbningen af Jacobs BarBQ i København. Nu manglede de bare at sætte et show sammen.
»Jeg tror, at jeg kan ramme den dér affekterede klang,« sagde han ifølge biografien ‘Husk at være glad’ til sine makkere om Dronningens talemåde.
Ikke alene ramte han klangen. Publikum og anmelderne elskede hans parodi på dronning Margrethe, og fra da af blev hun en fast del af Preben Kristensens og Linie 3's repertoire.
Alle tre er de enige om, at der er grænser for, hvor langt man må gå, når man skal parodiere Dronningen.
»Kærlig humor er fint. Så længe det ikke er sarkasme eller ondskabsfuldt. Hvade nten det gælder dronning Margrethe eller andre ‘ofre’, er det vigtigst, at de selv skal kunne grine med,« lyder det samstemmende.
Men ville hun grine med ved premieren på Linie 3's 10-års jubilæumsshow i Glassalen?
De vidste, at dronning Ingrid, dronning Margrethes mor, i sin tid var stor fan af Linie 3, og de husker engang, hvor dronning Ingrid kom til et af deres shows i Helsingør.
»I pausen kom hun bag scenen for at hilse på, og så skulle vi ryge smøger og drikke Campari med hende. På et tidspunkt siger hun: ‘Nu laver De vel den med min datter?’,« genfortæller en grinende Thomas Eje.
»Jeg stod ved siden af en hofdame og spurgte hviskende: ‘Kan man det?’ ‘Det forventes’, lød hendes svar bare. Og så var jeg jo nødt til det for at gøre dronning Ingrid glad,« fortsætter Preben Kristensen.
Nu var det datteren, der sad i salen.
Det gik over alt forventning, og publikum kvitterede med klapsalver og stående ovationer til majestæten, da hun efter showet forlod salen.
Et par år efter kom Dronningen igen.
Denne gang kom Preben Kristensens ‘Margrethe II’ på scenen iført ‘fritidstøj’, strikhue, kongelige røjsere - »vi kalder dem ‘rolls røjsere'« - og lange fletninger.
»Åh, det’ skønt at være Dronning,« sagde han igen og igen. Med den rette affekterede klang.
Som altid lå salen flad af grin. Omend der sandsynligvis blev skelet en del til den rigtige dronning undervejs. Om hun nu også grinede med.
»Dronningen har aldrig kommenteret det på nogen måde, og det skal hun heller ikke. Men ved at komme og se showet gjorde hun det jo indirekte.«
»Mig bekendt har Dronningen aldrig været ude og se Ulf Pilgaard,« siger Preben Kristensen, som måske alligevel har fået en slags grønt lys fra Dronningen.
»Jeg kan huske, at Dronningen efter forestillingen stod og talte med jer to,« siger han og nikker i retning af Thomas Eje og Anders Bircow og fortsætter:
»Så vendte hun sig pludselig om mod mig og sagde: ‘Der er i øvrigt altid sløjfer i fletningerne’, og så talte hun videre med jer.«
»‘Deres Majestæt, det skal blive rettet til i morgen’, skyndte jeg mig at svare,« griner Preben Kristensen og smiler så: »Hun har så meget lune, vores dronning.«
