I videoen øverst i artiklen kan du se billeder fra Meghan Markle og prins Harrys bryllup, hvor Pippa Middleton selvfølgelig deltog.

Rygterne har svirret i en måneds tid, og den er god nok: Pippa Middleton er gravid og venter sit første barn.

Det bekræfter hertuginde Kates lillesøster i sin træningsklumme i en gratisavis, der udgives af butikskæden Waitrose, ifølge adskillige britiske medier, herunder Telegraph og Daily Express.

»Da jeg første gang fik den glædelige nyhed, at jeg er gravid, måtte jeg justere på min vante rutine med at træne fire-fem gange om ugen for at finde en måde at træne trygt igennem de tre trimestre i min graviditet,« skriver hun blandt andet i klummen, hvor hun hver uge kommer med gode træningsråd til netop gravide.

Faren til den lille nye er bankmanden James Matthews, som 34-årige Pippa Middleton blev gift med sidste år.

James Matthews (i hvid skjorte) og Pippa Middleton fotograferet i juni 2016. En måned inden, han faldt på knæ.
James Matthews (i hvid skjorte) og Pippa Middleton fotograferet i juni 2016. En måned inden, han faldt på knæ. Foto: XPOSUREPHOTOS.COM
Vis mere

Pippa Middleton - som blev verdenskendt i 2011 ved som brudepige til Kates bryllup med prins William var iført en kropsnær hvid kjole - har heldigvis ikke oplevet de samme problemer som sin storesøster under sin graviditet.

Hertuginde Kate har lidt af morgenkvalme under alle sine tre graviditeter, men det er Pippa Middleton forskånet for, skriver hun i klummen.

Derfor har hun kunnet fortsætte sit særdeles aktive liv med masser af træning. Dog har hun

»Jeg er holdt op med at løbetræne. Ikke fordi jeg har læst, at det skulle være usikkert (under graviditeten, red.), men fordi jeg godt kan lide tanken om at give min krop og den voksende baby lidt ro,« skriver Pippa Middleton i klummen.

Pippa Middelton i den legendariske brudepigekjole fra prins William og Kates bryllup i 2011. Her blev hun også fotograferet forfra.
Pippa Middelton i den legendariske brudepigekjole fra prins William og Kates bryllup i 2011. Her blev hun også fotograferet forfra. Foto: KAI PFAFFENBACH
Vis mere

Hun lover sine læsere, at hun igennem hele sit svangerskab vil fortsætte sit klummeskriveri.

Den 23. april blev Pippa Middletons storesøster hertuginde Kate og prins William forældre til deres tredje barn. Den lille prins kommer til at hedde Louis Arthur Charles. Parret har i forvejen prins George på fire år og prinsesse Charlotte på to.