I videoen herover kan du se det kommende brudepar, da de blev forlovet sidste efterår.

Britisk avis har afsløret, at Meghan Markles far samarbejdede med en fotograf om at lave falske paparazzibilleder, som viser, hvordan han forbereder sig til datterens store dag.

Om en uge giver han sin datter væk til en britisk prins, mens millioner af tv-seere verden over ser med. Men blot en uge før årets store royale bryllup i Storbritannien, er Meghan Markles far blevet afsløret i en yderst pinlig sag, der ikke bare sætter ham selv i et dårligt lys. Den skaber også problemer for hans datter og kommende svigersøn.

Søndag afslørede avisen Mail on Sunday, at den 73-årige Thomas Markle har samarbejdet med en paparazzifotograf om at lave billeder, der viser, hvordan han forbereder sig til datterens bryllup.

Vis mere

Nu er det på plads, hvem der skal føre Meghan Markle op ad kirkegulvet

Billederne, som er solgt til medier over hele verden og foregiver at være taget i smug, viser, hvordan den tidligere filmfotograf får taget mål til sit bryllupstøj, træner i et fitnesscenter og læser om sin datter og kommende svigersøn i netartikler på en internetcafé. På alle billederne lader faderen som om, at han er uvidende om fotografens tilstedeværelse.

Kilder har imidlertid fortalt avisen, at Thomas Markle ankom til internetcaféen sammen med fotografen. Udsagn, der siden er blevet bekræftet af overvågningsbilleder fra stedet. Her ser man, hvordan Markle kommer ind sammen med fotografen Jeff Rayner, og få øjeblikke senere begynder de at forberede, hvordan billederne skal skydes, mens han sidder og kigger på en skærm med billeder af datteren og prins Harry.

Vis mere

Billederne, hvor faderen bliver målt af en skrædder, viser sig iøvrigt at være dobbelt falske. Det er nemlig kommet frem, at den skrædderbutik, fotografen og Thomas Markle egentlig havde planlagt at besøge, var lukket. Derfor fik de en ekspedient i en nærliggende butik med festartikler til at agere skrædder.

Billederne har indbragt fotografen, hvad der svarer til næsten en millioner danske kroner, men det forlyder dog ikke, om faderen er blevet betalt for at medvirke.

Meghan Markles halvbror kommer med kæmpesviner i åbent brev til prins Harry

Sagen er yderst pinlig for Thomas Markle selv, men også uheldig for det royale par, fordi både prins Harry og hoffet tidligere kraftigt har anmodet pressen og ikke mindst paparazzifotografer om at lade Meghan Markle og hendes familie være i fred.

Da historien om de falske paparazzibilleder kom frem i weekenden, nægtede Thomas Markle at kommentere sagen. Nu har hans søn, Meghan Markles bror, Thomas Jr, imidlertid beklaget sagen på sin fars vegne. Ifølge Daily Mail har faderen planer om at undskylde billederne, som både han selv og resten af familien ifølge sønnen skammer sig over. Faderen vil dog stadig føre sin datter op ad kirkegulvet, forsikrer sønnen.

Vis mere

Det er ikke første gang, at Meghan Markles familie skaber overskrifter før brylluppet. For et par uger siden skabte broderen, Thomas Jr, selv skandale, da han i et åbent brev direkte advarede prins Harry mod at gifte sig med søsteren. Brylluppet var 'den største fejltagelse i den royale bryllupshistorie', mente Thomas Jr, og han anklagede også halvsøsteren for at være skyld i faderens økonomiske problemer. Han har dog siden fortalt, at han har fortrudt brevet. Han er også skuffet over, at han ikke er blevet inviteret med til brylluppet, men skulle ifølge et nyt åbent brev i magasinet In Touch stadig håbe at få en invitation. I det seneste brev fortryder han iøvrigt også, at han skrev det første brev.

37-årige Meghan Markle og 33-årige prins Harry skal giftes på Windsor Castle 19. maj.