1.500 børn.

Så mange børnehavebørn står til at få gratis kage på Dronningens fødselsdag af bagermester Peter Thorup.

»Jeg har butik i Gilleleje, og vi har heldigvis ikke været så hårdt ramt, men det er godt at kunne give lidt tilbage til nogle af dem, som er blevet ramt,« forklarer den 27-årige bager til B.T.

Det er ikke første gang, at Peter Thorup uddeler gratis bagværk. Det hele startede sidste år efter dronning Margrethes coronatale. En tale, som inspirerede mange inklusive Peter Thorup.

(ARKIV) Dronning Margrethe på sommertogt med Kongeskibet Dannebrog i Nyborg Kommune, fredag 31. maj 2019. Dronningens planlagte sommertogt med Kongeskibet Dannebrog til Anholt 3. juni og Aarhus Kommune 5.-6. juni aflyses. Begge kommuner planlægger i samarbejde med Kongehuset at gennemføre besøgene i forsommeren 2021. Alle aktiviteter for Dronningen og den kongelige familie i forbindelse med markeringen af 100-året for Genforeningen af Danmark og Sønderjylland i juli måned aflyses. Kongehusets deltagelse i markeringen skulle være foregået i dagene 9.-12. juli. Her var det blandt andet planen, at Dronningen og den kongelige familie skulle have besøgt området ad den samme rute, som Majestætens farfar, Christian 10., havde fulgt 100 år tidligere. Det aflyste besøg vil blive gennemført med Genforeningsdagen 15. juni 2021 som omdrejningspunkt. Det skriver Kongehusets kommunikationsafdeling i en pressemeddelelse, tirsdag 7. april 2020. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
(ARKIV) Dronning Margrethe på sommertogt med Kongeskibet Dannebrog i Nyborg Kommune, fredag 31. maj 2019. Dronningens planlagte sommertogt med Kongeskibet Dannebrog til Anholt 3. juni og Aarhus Kommune 5.-6. juni aflyses. Begge kommuner planlægger i samarbejde med Kongehuset at gennemføre besøgene i forsommeren 2021. Alle aktiviteter for Dronningen og den kongelige familie i forbindelse med markeringen af 100-året for Genforeningen af Danmark og Sønderjylland i juli måned aflyses. Kongehusets deltagelse i markeringen skulle være foregået i dagene 9.-12. juli. Her var det blandt andet planen, at Dronningen og den kongelige familie skulle have besøgt området ad den samme rute, som Majestætens farfar, Christian 10., havde fulgt 100 år tidligere. Det aflyste besøg vil blive gennemført med Genforeningsdagen 15. juni 2021 som omdrejningspunkt. Det skriver Kongehusets kommunikationsafdeling i en pressemeddelelse, tirsdag 7. april 2020. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Jeg er ikke superroyalist, men coronatalen, som hun holdt i 2020, ramte mig. Jeg tænkte straks på, hvad jeg kunne gøre for at hjælpe de ældre og svage, og der fandt jeg på ideen.«

Gilleleje-bageren gjorde derfor det, han er allerbedst til. Han gik straks i gang og sørgede for at have morgenbrød og wienerbrød klar til alle de ældre på plejehjem i Gribskov Kommune, som han delte ud i anledning af Dronningens 80-års fødselsdag sidste år.

Et år senere er Peter Thorup klar igen.

»I sidste uge fik jeg så ideen igen, men nu prøver vi at tage en helt anden vej. Børnehaverne har også været ramt, hvor de for eksempel ikke har været på ture eller noget, og det har vi fået rigtig fin respons på,« forklarer han og fortsætter:

»De har senest skullet bestille i sidste uge, og det blev i alt til 25 børnehaver i Gribskov Kommune, som kan komme og hente kage. Det svarer til omkring 1.500 børn, som fredag vil få chokoladekage med glasur.«

Initiativet bliver taget godt imod af borgerne i Gribskov Kommune. For personale fra børnehaver roser på Facebook bageriet til skyerne, og Peter Thorup har også fået mange gode kommentarer med på vejen.

»Folk har virkelig taget godt imod det, og det er det, som gør det vildt fedt. Det giver stor lyst til at fortsætte.«

Og at fortsætte, det er lige præcis, hvad Peter Thorup har i sinde til den næste af Dronningens fødselsdage, også selv om coronapandemien forhåbentlig er ovre til den tid.

»Det bliver en fast tradition nu, men næste gang finder vi på nogle andre at bage noget til. Jeg synes bare, at det er dejligt at kunne gøre folk glade,« griner bageren.