Det var en smilende prins Joachim, der fredag begyndte i arbejde i Frankrig to måneder efter sin operation for en blodprop i hjernen.

Det blev dækket af den danske presse, der var mødt op foran den danske ambassade i Paris, hvor prinsen begynder som forsvarsattaché.

Og spørger man Dorte Damgaard, der er overlæge i neurologi på Aarhus Universitetshospital og formand for Dansk Apopleksiregister, så hæfter hun sig ved, at prins Joachim efter alt at dømme har gennemgået vellykkede behandlinger.

Ellers havde han ikke været på arbejde efter knap to måneder:

Prins Joachim ankommer – iført mundbind – til den danske ambassade i Paris.
Prins Joachim ankommer – iført mundbind – til den danske ambassade i Paris. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Efter vi har fået nye behandlinger for blodpropper i hjernen, er der en del patienter, der kan arbejde igen. Og hvis det er en blodprop i hjernen, hvor man har få eller ingen mén, så kan man godt vende hurtigt tilbage.«

»I værste fald er der jo også nogen, som aldrig kan arbejde igen.«

Det var tilbage i juli, at prins Joachim blev ramt af en blodprop i hjernen, hvorefter han blev opereret. Det skete 24. juli for at være helt præcis.

Efterfølgende har kongehuset løbende oplyst, at prinsen var i bedring.

Spørgsmålet, som flere har stillet, er dog også, om det er for hurtigt at starte i arbejde igen, blot to måneder efter en så alvorlig tilstand?

Og den tankegang forstår Dorte Damgaard udmærket, men der er ingen grund til bevæge sig bekymret ned ad dén sti med.

»Det er jo, fordi en blodprop i hjernen er en meget alvorlig tilstand. Hvis man går tilbage i tiden, har mange haft varige mén, der gør, at de ikke kommer tilbage i arbejde.«

»Situationen er en anden i dag end førhen, fordi vi har fået nye behandlinger.«

Prins Joachim svarer på spørgsmål foran den danske ambassade.
Prins Joachim svarer på spørgsmål foran den danske ambassade. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Behandlingen, som Dorte Damgaard omtaler, hedder en trombektomi. Ifølge Hjernesagen fungerer behandlingen på den måde, at man kan fjerne blodproppen ved et kateter, der føres til hjernen gennem arterierne. Behandlingen er forholdsvis ny, da den kom i 2016.

Det er selvsamme behandling, prinsen har fået. Men det betyder ikke nødvendigvis, at prins Joachim med det samme kan starte i fuldt vigør.

»Jeg kan ikke udtale mig konkret om prins Joachim, men generelt vil man ofte anbefale, at man starter på nedsat tid – starter stille og roligt op.«

»Man kan særligt døje med træthed, og det kan tage noget tid at komme sig. Så fagfolk vil altid sige, det er en god idé, at man lægger ud på nedsat tid for at få en god start.«

Prins Joachim fortalte da også til den fremmødte presse, at han er i kontakt med sin læge.

»Jeg har været fuld af iver for at komme i gang stille og roligt og selvfølgelig efter lægens råd. At få fuldbyrdet det, som et helt års meget intense studier – et helt år i Paris – skal udmunde sig i. Det er spændende. Det er er udfordrende.«

»Jeg har det godt. Mange tak,« lød det fra prinsen.

Dorte Damgaard nævner til slut, at jo hurtigere man kommer i behandling, jo bedre er behandlingsmulighederne for en blodprop. Tiden er afgørende, påpeger hun.