Ærlighed. Det var ifølge Oprah Winfrey nøgleordet for det opsigtsvækkende interview, hun for nylig lavede med prins Harry og hertuginde Meghan.

Alligevel blev hun overrasket. Overrasket over, hvor ærlige de valgte at være.

Det fortæller hun i et interview i The Nancy O'Dell Show, hvor hun også bemærker, at det er kommet bag på hende, hvor stor opmærksomhed interviewet er endt med at få.

»Jeg havde ingen idé om, at det ville give så meget genlyd, som det har gjort og stadig gør.«

Parret under interviewet.
Parret under interviewet. Foto: HARPO PRODUCTIONS
Vis mere

Knapt var de første bidder af interviewet delt, før det trak overskrifter. Og da hele interviewet blev offentliggjort, var der nærmest ikke et medie i verden, der ikke omtalte det.

Omtalte, hvordan hertuginde Meghan berettede at have følt sig selvmordstruet og alene. Hvordan en unavngiven person i det britiske kongehus angiveligt havde udtalt sig racistisk. Hvordan institutionen generelt skulle være både umenneskeligt, ukærligt og kvindefornedrende.

Og meget, meget mere.

Interviewets afslørende indhold kom da også bag på den ellers erfarne vært Oprah Winfrey.

An arrangement of UK daily newspapers photographed as an illustration in Brenchley, Kent on March 9, 2021, shows front page headlines reporting on the story of the interview given by Meghan, Duchess of Sussex, wife of Britain's Prince Harry, Duke of Sussex, to Oprah Winfrey, which aired on UK broadcaster ITV. - Britain's Queen Elizabeth was in crisis talks on March 9, 2021, after Prince Harry and his wife Meghan lifted the lid on life inside Buckingham Palace with an explosive interview that reverberated around the world, local media reported. (Photo by Ben STANSALL / AFP)
An arrangement of UK daily newspapers photographed as an illustration in Brenchley, Kent on March 9, 2021, shows front page headlines reporting on the story of the interview given by Meghan, Duchess of Sussex, wife of Britain's Prince Harry, Duke of Sussex, to Oprah Winfrey, which aired on UK broadcaster ITV. - Britain's Queen Elizabeth was in crisis talks on March 9, 2021, after Prince Harry and his wife Meghan lifted the lid on life inside Buckingham Palace with an explosive interview that reverberated around the world, local media reported. (Photo by Ben STANSALL / AFP) Foto: BEN STANSALL
Vis mere

Forud for mødet havde hun sendt parret en sms. Spurgt dem, hvilke hensigter der lå bag deres ønske om at stille op.

»Fortæl mig, hvad jeres intention er, så vi er enige om målet,« fortæller hun om sms'en. Fortsætter så:

»Vores fælles mål var sandheden. De ønskede at fortælle deres historie og fortælle den på en måde, så den var så sandfærdig som muligt.«

Og ærlige var de. Også langt mere ærlige, end Oprah Winfrey havde regnet med, da hun satte sig til rette i interviewer-stolen.

»Jeg var overrasket! Jeg var sådan: 'Hvad? Sagde I lige det? I går hele vejen'. Grunden til, at det er så kraftfuldt et interview, er … Det, der er så kraftfuldt, er, når man sidder overfor nogen, der er så åbne og sårbare, så ærlige, som de var.«

»Interviewet er, hvad det er, fordi de svarede, som de gjorde.«

Interviewet var parrets første, siden de med egne ord ’trådte tilbage’ fra de officielle pligter sidste år.

Siden er de flyttet til Californien i USA, hvor interviewet også fandt sted.