Dronning Margrethe har den seneste måneds tid været sygemeldt efter et fald.
Men nu er den 84-årige dronning klar til at vende tilbage til arbejdet.
For i Kongehusets kalender har dronningen nu fået sin første opgave efter sygemeldingen på ubestemt tid.
Kongehuset bekræfter blot overfor B.T., at dronning Margrethe vil deltage til den nye opgave i kalenderen.

Tirsdag 4. november skal dronning Margrethe nemlig som protektor overrække årets Ebbe Munck-pris.
Først lød meldingen ellers fra Kongehuset, at dronning Margrethe skulle være sygemeldt i en længere periode, efter hun i september blev indlagt på Rigshospitalet efter et fald på residensen på Fredensborg Slot.
Dronning Margrethe blev udskrevet kort efter, men hun skulle fortsat have hånden i gips og en krave om nakken i de kommende måneder.
Nakkekraven havde dronningen også på for nylig, da hun undervejs i sin sygemelding ganske overraskende dukkede– helt uformelt og uhørt – op under statsbesøget fra Island. Læs mere om det HER.