Dronning Margrethe dukkede ganske overraskende – og helt uofficielt – op på Amalienborg under statsbesøget fra det islandske præsidentpar tirsdag.
Og selvom vi aldrig har set nogen fortilfælde på netop det, så har dronningen god grund til at komme uanmeldt forbi, fortæller to kongehuseksperter.
Dronning Margrethe ankom tirsdag til velkomsten på Amalienborg i uofficiel regi, fordi hun af egen vilje havde ønsket at hilse på den nyvalgte præsident Halla Tómasdóttir og hendes mand Björn Skúlason, bekræftede Kongehuset overfor B.T.
»For det første er det dejligt at se, at dronning Margrethe er i stand til at gennemføre et sådan besøg,« siger Jacob Steen Olsen, der er kongehusekspert hos Berlingske.
For i sidste måned blev endnu sygemeldte dronning Margrethe udskrevet fra indlæggelse efter et fald, der resulterede i, at hun har hånden i gips og skal bære stiv nakkekrave.
»Men vi ved jo også, at hun er stærk af natur, så hvis hun vil noget, så kan hun meget – og det her er tilsyneladende noget, hun gerne ville,« siger Jacob Steen Olsen.
Udenfor protokol: Aldrig nogensinde set før
Faktisk er det, at Dronningen er ankommet uofficielt til en ellers meget officiel begivenhed i Kongehuset, aldrig set før.
»Vi har aldrig før haft et afgået, men stadig nulevende statsoverhoved, så derfor har vi slet ikke nogen regler for det herhjemme,« forklarer kongehusekspert og historiker Lars Hovbakke Sørensen.
»Men der er ingen tvivl om, at dronning Margrethe, fordi hun har været så populært et statsoverhoved i så mange år, at hun kan næsten gøre, hvad hun vil.«
»Så når hun har et personligt ønske om at møde den islandske præsident, så får hun selvfølgelig lov til det. Der er stor respekt for, at hun vælger ting ud, som hun personligt føler for, og det bliver accepteret, fordi der er en mening med de ting, hun foretager sig,« slår Lars Hovbakke Sørensen fast.
Der er da også god grund til, at dronning Margrethe vælger at gøre sin ankomst under det islandske statsbesøg.
»Dronning Margrethe har et særligt nært forhold til Island og de nordiske lande på grund af hendes store kulturelle og historiske bevidsthed,« forklarer kongehushistorikeren.
Særlige bånd: Dronningens islandske navn
Først er det værd at bemærke, at dronningen faktisk har det islandske mellemnavn Þórhildur.
»Da dronning Margrethe blev født i 1940, havde Island og Danmark stadig fælles konge – dengang var det kong Christian 10. – og det holdt man først op med i 1944, hvor Island blev en republik,« forklarer kongehusekspert og historiker Lars Hovbakke Sørensen.
Da dronningen, med det fulde navn Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid, i 1972 blev udnævnt som dronning af Danmark, var Island da også blandt de første lande, som hun selv tog på statsbesøg til – og siden er det blevet til mange både ind- og udgående statsbesøg.
For kærligheden er heldigvis gengældt fra islandsk side.
»Det er ikke for ingenting, at den islandske præsident vælger Danmark til sit første statsbesøg,« tilføjer Jacob Steen Olsen.
»Der er stadig særlige, nordiske bånd, vi knyttes sammen af, og også gennem NATO eksempelvis, ligesom man i mange år underviste i dansk i de islandske skoler, og rigtig mange islændinge når også en tur rundt om Danmark i forbindelse med uddannelse eksempelvis,« opridser han.
Der var også islandske reportere til stede under det islandske statsbesøg i Danmark tirsdag.
Flere af dem forklarede til B.T., at det var en stor dag for islændingene – særligt den ældre generation, som dog er lidt tilbageholdende overfor den nye kong Frederik. Læs mere om det HER.
Kan du ikke få nok af de kongelige, så lyt til B.T.s ugentlige podcast 'Kongehuset bag kulissen'.
Find det der, hvor du hører podcasts – eller tryk play herunder for at høre seneste afsnit om det vilde græske kongehus.
