Dronning Margrethe er blevet udskrevet fra Rigshospitalet. 

Det oplyser Kongehuset i en pressemeddelelse. 

Dronning Margrethe blev onsdag aften indlagt efter et fald på Fredensborg Slot, der desværre afstedkom en skade omkring nakkehvirvlerne samt et brud på venstre hånd. 

Følgerne af det uheldige fald har betydet, at dronningens hånd nu er i gips, og hun skal i de kommende måneder bære en stiv halskrave. 

Ifølge Kongehusets kommunikationsafdeling er dronning Margrethe ved godt mod og har det efter omstændighederne godt. 

Hun vil dog være sygemeldt i en længere periode. 

Dronning Margrethe bliver også nødt til at aflyse flere arrangementer den kommende tid. 

Dronning Margrethe er efter udskrivelsen vendt retur til Fredensborg Slot. 

B.T. var torsdag til stede ved Københavns Rådhus, hvor Kong Frederik deltog i et arrangement.

Her fortalte Kongen til den fremmødte presse, at hans mor havde det godt under omstændighederne. 

Siden har Kongehuset bekræftet, at Kongen er rejst til udlandet på en privattur henover weekenden. 

Det fik kongehusekspert Sebastian Olden Jørgsen til at udtale, at det vidnede om, at dronning Margrethes tilstand med al sandsynlighed var i bedring. 

Det kan du læse mere om her

Kongehuset bag kulissen

Dagens episode er sponseret af Hello Fresh - lækre måltider leveret til døren. Gå ind på HelloFresh.dk/kongehuset og brug koden KONGEHUSET. Den giver op til 1.199 kr. rabat på de fem første måltidskasser samt fri fragt på din første måltidskasse. Et bizart nazitestamente, en overraskende barnedåb og flere kendte og kongelige gæster Midt under den norske prinsesse Märtha-Louises bryllupsfestligheder, overraskede det danske kongehus ved at sende et billede ud fra en barnedåb i Berleburg. Det var prinsesse Benediktes søn og kong Frederiks fætter, prins Gustav, der efter 20 års kamp for kærligheden mod et bizart nazi-testamente havde fået døbt sin datter. Men hvem var egentlig med? hvorfor var barnedåben så vigtig? Og hvad stod der i testamentet? Det ser vi på nærmere på i denne episode, hvor vi sætter fokus på den kongelige familie fra Berleburg, prins Gustavs kamp for kærligheden - og de tætte bånd, som familien har til det danske kongepar. Vært: Silla Bakalus, B.T.s kongehusreporter Gæst: Trine Larsen, tidligere kongehusreporter på Billed-Bladet Programansvarlig:Laura Hellensberg Abildgaard Vil du have flere royale nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet ‘Kongehuset bag kulissen’ fra Silla Bakalus, så får du hver uge de vigtigste royale nyheder.