»Hvis det virkelig havde været alvorligt, var han blevet hjemme.«

Sådan lyder det fra kongehusekspert Sebastian Olden-Jørgensen ovenpå nyheden om, at kong Frederik er taget ud og rejse midt i sin mors indlæggelse.

Siden onsdag aften har 84-årige dronning Margrethe ligget til observation på Rigshospitalet efter et fald på Fredensborg Slot.

Torsdag udtalte kong Frederik, at han endnu ikke havde besøgt sin mor, men at de havde talt i telefon sammen, hvor meldingen lød, at hun havde det godt efter omstændighederne.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Fredag oplyser Kongehuset, at kong Frederik nu er rejst på et privat udlandsophold henover weekenden.

Det tyder, ifølge historiker og forfatter Sebastian Olden-Jørgensen, der har fulgt Kongehuset i mange år, på, at dronning Margrethes situation altså ikke er så alvorlig.

»Det afspejler en vurdering – og her må det være lægernes vurdering – at selv om det her kræver, at hun bliver passet på og er under observation, så er det ikke akut.«

Da kong Frederik torsdag talte til pressen, var han på vej ind på Københavns Rådhus for at deltage i fejringen af Københavns Drengekors 100-års jubilæum.

Kong Frederik og dronning Margrethe under åbningen af Folketinget i 2022.
Kong Frederik og dronning Margrethe under åbningen af Folketinget i 2022. Ritzau Scanpix/Reuters/Ritzau Scanpix

At han fortsat passer sine pligter taler ifølge Sebastian Olden-Jørgensen ind i, at det ikke skulle stå så slemt til med dronning Margrethe.

Det samme er tilfældet, når Kongehuset oplyser, at kong Frederik i weekenden er på en 'privat rejse', tilføjer Sebastian Olden-Jørgensen:

»'Privat' må betyde at det er for at besøge noget venner eller familie, og det understreger, at det ikke er alvorligt. Jo, mere privat det er, des nemmere ville han kunne aflyse det.«

Han fortsætter:

»Kong Frederik ved jo godt, at hvis han begynder at aflyse ting, så tror folk, at det må være alvorligt. Der er signal i alt, hvad han gør – og her er signalet, at det ikke er alvorligt.«

Er du interesseret i royalt stof? Så lyt til B.T.s royale podcast 'Kongehuset bag kulissen':

Kongehuset bag kulissen

Dagens episode er sponseret af Hello Fresh - lækre måltider leveret til døren. Gå ind på HelloFresh.dk/kongehuset og brug koden KONGEHUSET. Den giver op til 1.199 kr. rabat på de fem første måltidskasser samt fri fragt på din første måltidskasse. Dødstrusler, nye sigtelser og en bekymrende folkestemning. Skandalen i det norske kongehus, hvor kronprinsessens søn, Marius Borg Høiby, blandt andet er sigtet for vold mod flere ekskærester, er eskaleret de seneste dage.  Informationerne vælter ind i en lind strøm, og sagen bliver mere og alvorlig for både Marius og det norske kongehus. Men hvor skidt står det til - og hvad er egentlig op og ned i alle oplysningerne? Det ser vi på i denne episode af 'Kongehuset bag kulissen', hvor vi både har to kongehuseksperter, en forsvarsadvokat og en brandingekspert til at hjælpe os med at forstå sagens alvor.  Vært: Silla Bakalus, B.T.s kongehusreporter   Gæst: Jakob Steen Olsen, kongehuskommentator på Berlingske Gæst (telefon): Caroline Vagle, kongehusekspert hos norske Se og Hør Gæst (telefon-interview): Mette Grith Stage, forsvarsadvokat Gæst ( telefon ): Carsten Herholdt, Brandingekspert fra the Brand Agency Producer: Frederik Riis- Jakobsen Programansvarlig: Laura Hellensberg Abildgaard Vil du have flere royale nyheder, så tilmeld dig nyhedsbrevet ‘Kongehuset bag kulissen’ fra Silla Bakalus, så får du hver uge de vigtigste royale nyheder.