Prinsesse Dianas ældste søn reagerede voldsomt, da hun valgte at tale åbent om det mislykkede ægteskab med prins Charles.

'Jeg tilgiver dig aldrig.'

Med disse ord lod den blot 13-årig prins William angiveligt sin mor forstå, at han var dybt skuffet over hende.

Året var 1995, og prinsesse Diana havde netop givet sit berømte BBC-interview, hvor hun åbenhjertigt fortalte om sit ulykkelige forhold til sin mand og hans utroskab med Camilla Parker Bowles.

Dianas fotograferet under interviewet med BBC's Martin Bashir.
Dianas fotograferet under interviewet med BBC's Martin Bashir.
Vis mere

Dianas ord om, hvordan de var 'tre i ægteskabet' blev senere historiske, men hans mors ærlighed ramte tilsyneladende den unge prins hårdt.

I hvert fald, hvis man kan tro udtalelserne i en ny dokumentar på tv-netværket Amazon Prime om de to britiske prinser: 'William and Harry: Brothers in Arms'.

Dokumentaren er omtalt i flere britiske medier. Blandt dem britiske Daily Express.

Her fortæller Katie Nicholl, royal reporter på det kulørte magasin Vanity Fair, hvordan William var i chok efter interviewet.

Foto: JOHNNY EGGITT
Vis mere

»Alt blev afsløret for William i interviewet, og han ringede til sin mor i vrede og raseri,« fortæller hun og genkalder sig en samtale, hun selv havde med Dianas nære ven, Simone Simmons:

»(Hun fortalte mig), at det var det eneste tidspunkt, William vendte sig imod sin mor og sagde, at han aldrig ville tilgive hende for det, hun havde gjort.«

I dokumentaren 'Diana, 7 Days', som BBC lavede for at markere 20 året for Dianas død, fortalte den voksne prins William, at han forstår, hvorfor hans mor valgte at fortælle om de private detaljer i pressen.

»Jeg forstår det - efter at have været i situationer, hvor du føler dig desperat, og det er klart, at de ting, der bliver sagt om dig, er usande.«

Det royale par fotograferet i 1989.
Det royale par fotograferet i 1989. Foto: KAZUHIRO NOGI
Vis mere

Han antyder dog, at det var et skæbnesvangert skridt, hans mor dengang tog:

»Men når først du har åbnet den dør, kan du aldrig lukke den igen.«

Diana og Charles gik fra hinanden i 1992, men hendes legendariske interview blev en vigtig brik i parrets endelige skilsmisse.

Blot to år efter interviewet omkom Diana ved den tragiske ulykke i Paris.

De to unge prinser ved deres mors begravelse.
De to unge prinser ved deres mors begravelse. Foto: ADAM BUTLER
Vis mere

Prins Charles er som bekendt i dag gift med sin tidligere elskerinde.

Camilla Parker Bowles og Prins Charles blev gift den 9. april 2005.

Efter brylluppet blev det vedtaget, at Camilla Parker Bowles skulle have titlen 'hertuginde af Cornwall' i stedet for 'prinsesse of Wales' for at undgå sammenligning, eller forstyrre mindet om den afdøde prinsesse Diana.

Når prins Charles en dag bliver konge, vil Camilla Parker Bowles bruge titlen prinsessegemalinde (på engelsk Princess Consort), selvom hun formelt vil være dronning, det har Billed Bladet tidligere beskrevet.

Charles og Camilla blev gift i 2005.
Charles og Camilla blev gift i 2005. Foto: DANIEL LEAL-OLIVAS
Vis mere