Der er blevet fundet menneskeknogler nær prins Harry og Meghan Markles hjem i Montecito i Californien.

Knoglerne er »meget gamle« og blev fundet i forbindelse med en haveudgravning i et af husene på nabovejen til den royale familie.

Det bekræfter Santa Barbaras politi overfor Daily Mail.

Det britiske medie skriver ligeledes, at der kort efter det arkæologiske fund blev tilkaldt en retmedicinsk antropolog til stedet.

ARKIVFOTO. Mati Waiya og Luhui Isha, der tilhører det oldgamle Chumash-folk, udfører en indvielsesceremoni af stranden Malibu Surfrider Beach, der bliver gjort til et surfing reservat.
ARKIVFOTO. Mati Waiya og Luhui Isha, der tilhører det oldgamle Chumash-folk, udfører en indvielsesceremoni af stranden Malibu Surfrider Beach, der bliver gjort til et surfing reservat. Foto: MARK RALSTON
Vis mere

Her pegede de indledende undersøgelser på, at knoglerne kan stamme fra en »ung voksen«, der tilhørte det oldgamle Chumash-folk, der boede i området for så langt tilbage som 11.000 år siden.

Politiet har derfor taget kontakt til den lokale kommision for indfødte amerikanere for at diskutere, hvad der skal ske med knoglerne, hvis de kan bekræftes at stamme fra en Chumash-indianer.

Den retmedicinske undersøgelse har endnu ikke nået sin endelige konklusion.

Dog fortæller politiet, at knoglerne ikke har nogen forbindelse til prins Harry og Meghan Markle.

Her ses porten ind til prins Harry og Meghan Markles 90 millioner dyre hjem i det luksuriøse og private Montecito-område i byen Santa Barbara i Californien.
Her ses porten ind til prins Harry og Meghan Markles 90 millioner dyre hjem i det luksuriøse og private Montecito-område i byen Santa Barbara i Californien. Foto: VALERIE MACON
Vis mere

Også kendisser som Oprah Winfrey og Ellen DeGeneres bor i samme eksklusive nabolag i Montecito-området i byen Santa Barbara i Californien.

Prins Harry og Meghan Markle købte deres 90 millioner dyre pæla i området i juni 2020 af den russiske forretningsmand Sergey Grishin.