Hertuginde Meghan er ofte blevet kaldt velklædt og stilfuld, men det skulle hun også gerne være, kan man mene, med det tøjbudget, hun har.

For nylig blev hun set i to forskellige kjoler samme dag, hvor regningen var på langt over 150.000 danske kroner.

Det var ved Commonwealt Day, dagen hvor mere end 50 nationer markerer deres samhørighed. Mange af nationerne er tidligere engelske kolonier.

Ved denne lejlighed dukkede hertuginde Meghan altså op i ikke én, men to meget dyre kjoler ved to forskellige lejligheder samme dag.

Den mørkegrønne kjole, som hertuginde Meghan bar ved Commonwealth Day, var i uld og påført broderier. (Photo by Daniel LEAL-OLIVAS / AFP)
Den mørkegrønne kjole, som hertuginde Meghan bar ved Commonwealth Day, var i uld og påført broderier. (Photo by Daniel LEAL-OLIVAS / AFP) Foto: DANIEL LEAL-OLIVAS
Vis mere

Første dyre kjole var en mørkegrøn uldkjole fra mærket Erdem, som hertuginden af Sussex bar ved et besøg på den canadiske ambassade.

Kjolen, som er broderet med sorte effekter, koster over 78.000 danske kroner.

Designeren bag denne kjole er netop fra Canada. Erdem Moralioglu er født og opvokset i det nordamerikanske land og har også tyrkiske rødder.

Og der danner sig et mønster for de kjoler, som hertuginden bar.

Den hvide kjole, som Hertuginden bar, er designet af Victoria Beckham. REUTERS/Toby Melville
Den hvide kjole, som Hertuginden bar, er designet af Victoria Beckham. REUTERS/Toby Melville Foto: TOBY MELVILLE
Vis mere

For den hvide kjole, hertuginde Meghan bar senere, er designet af den britiske Victoria Beckham, og den blev båret i Westminster Abbey ved et traditionelt arrangement på Commonwealth Day i kirken, som de royale bruger i England.

Den hvide kjole har en pris, der ligner den grønne kjoles, men med en værdi, der løber op i knap 75.000 danske kroner, er den dagens mindst kostbare outfit.

Hertuginden er langt henne i sin graviditet med sit og prins Harrys første barn. Der har været rygter om, at hun angiveligt skal føde i april.

Barnet vil efter planen komme til verden knap et år efter, at Meghan Markle (som hun hed dengang) blev gift med engelske prins Harry. Det skete også i en meget kostbar kjole.