Når amerikanerne i nat tæller stemmerne på Trump og Biden, vil én særlig stemme være historisk. Hertuginde Meghan Markles.

Mediet Newsweek skriver, at Meghan Markle, som hun tidligere har meldt ud, fortsat har tænkt sig at stemme ved det amerikanske valg, der lige nu kører på fuld blus.

»Jeg vil ikke gå i detaljer, men kan bekræfte, at hertuginden stemmer ved dette valg,« fortæller en kilde til mediet.

Meldingen stemmer meget godt overens med Meghan Markles egen udtalelse tilbage i august.

Hertugindeparret blev gift i 2018 – men Meghan beholdt sit amerikanske statsborgerskab.
Hertugindeparret blev gift i 2018 – men Meghan beholdt sit amerikanske statsborgerskab. Foto: DANIEL LEAL-OLIVAS
Vis mere

Over for Marie Claire uddybede hertuginden af Sussex, hvorfor hun giver sin stemme ved valget.

»Jeg ved, hvad det vil sige at have en stemme – og ikke at have en stemme. Jeg ved, at mange mænd og kvinder har sat deres liv på spil for at blive hørt. Og den mulighed, den fundamentale ret, ligger i vores ret til at stemme, så alle vores stemmer bliver hørt.«

»Derfor giver jeg min stemme til kende,« slog Meghan Markle fast om sin stemme.

Men hvorfor er det opsigtsvækkende og historisk, at Meghan Markle afgiver stemme? Forklaringen bunder i de traditioner, der følger med verdens kongehuse. Det siger kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen.

Lars Hovbakke Sørensen kalder Meghan Markle stemme »helt usædvanligt«.
Lars Hovbakke Sørensen kalder Meghan Markle stemme »helt usædvanligt«. Foto: Toby Melville
Vis mere

»Der er ikke tradition for, at kongehuset stemmer.«

»Kongelige skal være hævet over befolkningen. De er landets repræsentanter og skal samle befolkningen – ikke splitte den. De må ikke have politisk magt eller indflydelse.«

Lars Hovbakke Sørensen kan ikke komme i tanke om en kongelig, der før har benyttet sig af stemmeretten, hvorfor Meghan Markles stemme er enestående.

»Det er helt usædvanligt, men det er også en usædvanlig situation, eftersom de ikke er en del af kongehuset mere. Derfor er der intet historisk fortilfælde.«

»Ingen har trådt ud af et kongehus, som de gjorde. Men selv om de ikke repræsenterer det længere, er det bemærkelsesværdigt.«

»Mange forbinder dem (Meghan Markle og prins Harry, red.) stadig med kongehuset, og derfor vil jeg tro, at mange mener, de skal holde sig fra at stemme, selv om de officielt ikke er der længere.«

Meghan Markle og prins Harry er fortsat medlemmer af det britiske kongehus. De har dog ingen fremtrædende roller, hvorfor de hverken har officielle pligter eller modtager apanage.

Meghan Markle og prins Harry giftede sig i 2018, men hertuginden, der er født i USA, gik mod traditionen og beholdt sit amerikanske statsborgerskab. Det kan du læse mere om HER.