Bliver det Donald Trump eller Joe Biden?

Det er det helt store spørgsmål verden over i disse timer.

Tirsdag var sidste dag for amerikanerne til at beslutte, hvorvidt Donald Trump skal have fire år mere i Det Hvide Hus, eller om det bliver 77-årige Joe Biden, som skal overtage titlen som USA's præsident.

En lang række kendisser har gjort sit for at få fans til at stemme på deres favoritkandidat, og herunder kan du få et lille overblik over, hvem der har stemt hvad:

#RidinWithBiden.

Sådan skriver skuespillerinden Leighton Meester på sin Instagram.

På billedet har den 34-årige 'Gossip Girl'-stjerne desuden iført sig en T-shirt med navnet på Joe Biden og hans vicepræsidentkandidat, Kamala Harris.

Så der er vist ingen tvivl om, hvem Leighton Meester har smidt sin stemme på.

Dennis Quaid stemmer på Trump.
Dennis Quaid stemmer på Trump. VALERIE MACON

Dennis Quaid er derimod i den helt anden boldgade.

Den 66-årige skuespiller har flere gange udtrykt sin støtte til Donald Trump.

For eksempel sagde han følgende til The Daily Beast i april:

»Jeg mener, at Trump – uanset hvad folk mener om ham – gør et godt arbejde med at give staterne og det amerikanske folk, hvad de har brug for.«

Justin Timberlake stemmer på Joe Biden.
Justin Timberlake stemmer på Joe Biden. Angela Weiss

Justin Timberlake er ikke bare Joe Biden-støtte – han er også stor fan af Bidens vicepræsidentkandidat, Kamala Harris.

Den 39-årige sanger har i hvert fald tidligere kaldt Kamara Harris for »det sejeste menneske på jorden«.

Timberlake har flere gange benyttet sig af sociale medier til at opfordre folk til at stemme på Joe Biden.

Så sent som tirsdag delte han en video på Instagram, hvor han takkede alle de frivillige, som har hjulpet til under Bidens kampagne. Videoen kan ses her.

Disse kendisser støtter Joe Biden

Hvis den næste amerikanske præsident udelukkende blev valgt på, hvilke og hvor mange store stjerner, der støtter ham, så er det vist sikkert at sige, at Joe Biden ville tage sejren.

Demokraternes 77-årige præsidentkandidat har nemlig hele vejen igennem modtaget støtte fra en lang række A-kendisser.

For eksempel har sangerinden Taylor Swift, Hollywoods-tjernen Jennifer Lawrence og sågar Dwayne 'The Rock' Johnson udtalt, at de stemmer på Joe Biden.

Det samme har sangerinden Cher og rapperen Cardi B samt skuespillere såsom Robert De Niro, George Clooney, Leonardo DiCaprio, Tom Hanks og Ben Afleck.

Disse kendisser støtter Donald Trump

Donald Trump kan derimod trøste sig ved, at han blandt andet har sangeren Kid Rock, 'Duck Dynasty'-stjernen Willie Robertson og skuespilleren Isaiah Washington fra 'Grey's Anatomy' i sin lejr.

Førstnævnet deltog blandt andet i et af Trumps vælgermøder tilbage i september, mens Robertson tidligere har kaldt Trump for en »ægte leder«.

Også skuespillerinden Kirstie Alley og rapperen 50 Cent er blandt de amerikanske kendisser, som håber på, at Donald Trump bliver genvalgt.

Det samme er skuespillerne Stephen Baldwin og Jon Voight.

Kim Kardashian og Kanye West.
Kim Kardashian og Kanye West. Danny Moloshok

Som de fleste nok er bekendt, så er Kanye West også stillet op til valget i år.

Sangerens hustru, Kim Kardashian West, delte tidligt onsdag morgen dansk tid et billede som bevis på, at hun nu har fået stemt.

Reality-stjernen afslørede dog ikke, hvorvidt hun stemte på sin husbond eller ej – til stor frustration for flere af hendes følgere.

New York Post har derfor forsøgt at få en kommentar fra Kim Kardashian West, men hendes talsperson har afvist at svare.