Kronprinsesse Mary er et flittigt medlem af det danske kongehus. Hun har ofte været den – ud over Dronningen – der udfører flest offentlige opgaver.

Og i den forgangne uge har Mary atter taget førertrøjen på, når det kommer til arbejdsopgaver.

Hele fem gange i løbet af ugen har Kronprinsessen været ude at repræsentere kongehuset officielt – heraf blev en af dagene tilbragt i Norge.

Det viser en gennemgang af den kongelige kalender, som B.T. har foretaget. Til sammenligning har både kronprins Frederik og Dronningen deltaget i to officielle begivenheder i denne uge.

Oslo 2019831. Prins Christian, kronprinsesse Mary og kronprins Fredrik ankommer til lunch på Slottet i forbindelse med prinsesse Ingrid Alexandras konfirmaton. Prinsessen har fulgt konfirmationsundervisningen i Asker menighed. POOL Foto: Lise Åserud / NTB scanpix
Oslo 2019831. Prins Christian, kronprinsesse Mary og kronprins Fredrik ankommer til lunch på Slottet i forbindelse med prinsesse Ingrid Alexandras konfirmaton. Prinsessen har fulgt konfirmationsundervisningen i Asker menighed. POOL Foto: Lise Åserud / NTB scanpix Foto: Lise Åserud
Vis mere

Ifølge kongehusekspert og historiker Lars Hovbakke Sørensen er kronprinsesse Mary et stort aktiv for det danske kongehus:

»Hun har haft rigtig, rigtig stor betydning gennem alle de år, hun har været med. For det første er hun god til at tale med folk, når hun er ude omkring. Uanset hvad det er for en slags mennesker, hun møder. Hun kan tale med alle slags mennesker,« siger han og tilføjer:

»Og så er hun bredt interesseret i alle mulige forskellige slags ting. Både kunst, kultur, sport og idræt osv. Hun dækker meget bredt.«

Og netop det kunne man også se i denne uge, hvor Mary påbegyndte arbejdsugen mandag, hvor hun som formand for Mary Fonden var med i lanceringen af rapporten 'Bag om Fællesskabsmålingen’, der sætter fokus på socialt udsatte.

Samme dag lancerede hun også kampagnen 'Verdenstimen', der sætter fokus på FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, hvor hun mødte en masse skoleelever på Københavns Rådhus.

Onsdag aften var hun atter i gang, da hun sammen med Mary Fonden overværede forestillingen 'Danner' om grevinde Danner, der var gift med Frederik VII.

Torsdag kunne Mary holde en hviledag, mens kronprins Frederik trak i arbejdstøjet og satte fokus på et bæredygtigt fødevaresystem ved World Food Summit 2019.

Og lørdag var det så både Kronprinsen, Kronprinsessen og prins Christian, der drog af sted til Norge for at fejre prinsesse Ingrid Alexandras konfirmation.

Kronprinsessen var i den forgangne uge blandt andet ude til teaterforestillingen 'Danner – en grevinde af folket'.
Kronprinsessen var i den forgangne uge blandt andet ude til teaterforestillingen 'Danner – en grevinde af folket'.
Vis mere

Søndag aften stod Kronprinsessen for overrækkelsen af Carlsbergfondets Forskningspriser 2019 på Ny Carlsberg Glyptotek, hvor hun også deltog i en middag.

Lars Hovbakke Sørensen peger på en tredje god egenskab ved Kronprinsessen:

»Hun er god til at fremstå ved officielle sammenhænge og holde store taler,« siger han og tilføjer, at det også er grunden til, at hun deltager i så mange arrangementer.

»Hun har åbenbart et særligt talent for den rolle. Hun forbereder sig helt vildt grundigt, når hun skal ud et eller andet sted. Hun er meget perfektionistisk og professionel,« siger han.

Kronprins Frederik har også været i gang de seneste uger. Her ses han forrige lørdag, hvor han plukkede æbler med Red Barnets familieoplevelsesklub på Fejø.
Kronprins Frederik har også været i gang de seneste uger. Her ses han forrige lørdag, hvor han plukkede æbler med Red Barnets familieoplevelsesklub på Fejø. Foto: Martin Sylvest
Vis mere

At Mary er god til taler, er også godt for kongehuset, da det er almen kendt, at det ikke er Kronprinsens stærkeste side.

»De klæder hinanden med hver deres styrker og svagheder. Kronprinsen er jo først og fremmest god til at snakke med helt almindelige mennesker helt i jordhøjde,« lyder det fra kongehuseksperten, der også peger på, at det er en force, at Mary både er god til at holde taler på dansk og engelsk.

Og det fører os frem til Kronprinsessen fjerde force:

»Hun giver kongehuset noget nyt, da hun kommer fra Australien og er så internationalt orienteret. Hun tager sager op, der ikke kun er vigtige for Danmark, men også i internationale sammenhænge,« siger Lars Hovbakke Sørensen.