Både kronprinsesse Mette-Marit og hendes svigermor, dronning Sonja må melde afbud til en officiel middag, som skulle finde sted torsdag aften.

Mette-Marit har været på tur til Tyskland, og da hun lider af en kronisk sygdom, er hun blevet for træt til at skulle deltage.

Samtidig kæmper 82-årige dronning Sonja med en infektion i de øvre luftveje, skriver den norske avis Dagbladet.

Begge de kongelige damer skulle have været med til en middag, hvor de skulle til spise med det norske  'folketing', Stortinget.

Dronning Sonja og kronprinsesse Mette-Marit kæmper begge med at få vejret på grund af sygdom. Arkivfoto. (Photo by Tobias SCHWARZ / AFP)
Dronning Sonja og kronprinsesse Mette-Marit kæmper begge med at få vejret på grund af sygdom. Arkivfoto. (Photo by Tobias SCHWARZ / AFP) Foto: TOBIAS SCHWARZ
Vis mere

Fra kongehuset erkender de, at det er helbreddet, som kommer i vejen for deltagelsen på trods af, at både kronprinsessen og dronningen oprindeligt var meldt til.

»Dronningen har fortsat en infektion i de øvre luftveje og kan derfor ikke være til stede ved Stortingsmiddagen,« siger assisterende kommnikationschef ved det norske kongehus, Sven Gj. Gjeruldsen

»Når det gælder kronprinsessen, så henviser jeg til tidligere information om, at der kan forekomme ændringer i kronprinsessens program på grund af helbredssituationen,« lyder det videre.

Den sidste tid har der været mange skriverier om kampen mod diverse sygdomme og gener i det norske kongehus.

Kong Harald ses her ude at sejle. Han bær et støttebind for sit dårlige  knæ. Arkivfoto fra sommeren 2019- (Photo by JAIME REINA / AFP)
Kong Harald ses her ude at sejle. Han bær et støttebind for sit dårlige  knæ. Arkivfoto fra sommeren 2019- (Photo by JAIME REINA / AFP) Foto: JAIME REINA
Vis mere

Kong Harald er nemlig også blevet spottet med støttebind på sine ben for nyligt, og det norske kongehus har fortalt, at han kæmper med sine knæ.

Desuden måtte dronnningen også melde afbud til en kunstudstilling, som havde været planlagt i tre år - også på grund af sin infektion i de øvre luftveje. Det var 8. oktober, at afbuddet faldt, så dronningen døjer med en drøj omgang.

Foruden kongen og dronningens helbredsproblemer har kronprinsesse Mette-Marit også fortalt om, hvordan det er at leve med sygdommen lungefibrose.

Det er  er en kronisk sygdom, hvor lungerne på grund af arvæv bliver stive og dårlige til at ilte blodet. Sygdommen har gjort, at kronprinsessen har været nødsaget til at skære ned på sine kongelige pligter.