»Jeg har her til morgen haft et særligt besøg hjemme hos mig.«

Kronprinsesse Mary står med 14-årige Farzana ved sin side. En pige, der er vokset op i et slumkvarter i Bangladesh.

Farzana er kommet for at fortælle om sit liv i slummen i hovedstaden Dhaka i anledning af FN's Internationale Pigedag. Sammen med Kronprinsessen kæmper hun for pigers rettigheder verden over.

»Hun kæmper for pigers ret til at gå i skole og bestemme over deres egen krop,« siger Kronprinsessen om Farzana, kort efter de ankommer til Gasværksvejens Skole i København, hvor de begge skal tale for de fremmødte.

Kronprinsesse Mary deltager i FN's Internationale Pigedag på Gasværksvejens Skole i København. Her står hum med 14-årige Farzana (pigen i den grønne jakke) og Fazanas tolk.
Kronprinsesse Mary deltager i FN's Internationale Pigedag på Gasværksvejens Skole i København. Her står hum med 14-årige Farzana (pigen i den grønne jakke) og Fazanas tolk. Foto: Tariq Mikkel Khan
Vis mere

Den 14-årige pige tager ordet.

»Hvis piger får lige rettigheder og lige muligheder, så kan de gøre det umulige muligt,« siger hun med løftet hage.

Kronprinsesse Mary kigger stolt ned på Farzana, mens hun taler. Det er en stor dag for hende, for det er første gang, de møder hinanden.

Der hvor Farzana kommer fra, bliver piger giftet væk, når de er helt ned til 10 år gamle, og størstedelen af dem har aldrig gået i skole.

Kronprinsesse Mary taler ved FN's Internationale Pigedag.
Kronprinsesse Mary taler ved FN's Internationale Pigedag. Foto: Tariq Mikkel Khan
Vis mere

De følges ind på skolen, hvor både Kronprinsessen og Farzana skal tale for skolens 7.-9. klasser og de øvrige inviterede.

»I dag handler om at lytte til de piger, der ikke får lov til at vælge selv,« siger kronprinsesse Mary på talerstolen og fortsætter:

»Det er uretfærdigt. Ja, faktisk er det en stor tragedie.«

Hun overlader talerstolen til Farzana, som er en af de heldige, der faktisk går i skole i byen Dhaka - en af de eneste, fortæller hun. Dog betyder det desværre ikke, at hun er ligestillet med de drenge og mænd, der bor i samme område.

Kronprinsesse Mary sammen med 14-årige Farzana (pigen i den grønne jakke) fra slummen i Dhaka, hovedstaden i Bangladesh.
Kronprinsesse Mary sammen med 14-årige Farzana (pigen i den grønne jakke) fra slummen i Dhaka, hovedstaden i Bangladesh. Foto: Tariq Mikkel Khan
Vis mere

»Når en pige går i skole - eller bare forlader hjemmet - så er der mange drenge, der chikanerer dem,« fortæller hun med hjælp fra sin tolk.

Hun fortæller, at det blandt andet er seksuel chikane, pigerne udsættes for.

Talen afsluttes med en lang og høj klapsalve fra de fremmødte. Flere rejser sig op.

Kronprinsessen forlader skolen igen efter uddelingen af årets Pigepris, der går til gymnasieeleven Anja Leighton, der er nomineret for at gøre op med den kvindeundertrykkende tradition på landets gymnasier, der kaldes 'puttemiddage', hvor unge kvinder udsættes for sexistiske lege.

Kronprinsesse Mary sammen med Farzana og Anja Leighton.
Kronprinsesse Mary sammen med Farzana og Anja Leighton. Foto: Tariq Mikkel Khan
Vis mere