For de fleste mennesker, er en søndags-gåtur til kirken, ikke noget, der får store internationale medier til at reagere.

Men den danske kongefamilie er heller ikke som de fleste mennesker.

Og Kong Frederik, kronprins Christian og prins Vincent har således vakt opsigt på varmere breddegrader end vores egen, for den gåtur, de søndag tog til påskemesse i Marmorkirken.

Et billede af kongen, flankeret af sine to sønner, er således blevet delt af det australske Women's Weekly på Instagram – en side med mere end 200.000 følgere.

Her lyder det, at de 'danske royale mænd så 'quite dapper' ud (ganske elegante, red.) i det de gik mod kirken.

Kommentarsporet flyder da også over med store roser til den danske kongefamilie. 'Jeg vil gøre alt for, at mine teenagedrenge får en normal frisure som denne – er det for meget at bede om', skriver en bruger blandt andet.

Det er efterhånden ved at være en tradition, at Kongefamilien deltager ved påskehøjmessen, men det vakte i år opsigt, at de tog turen til fods. Noget, Jannek K. Sommer, der er ekspert i royal branding og lektor ved SDU, mener sender et stærkt signal.

Det har han tidligere fortalt til B.T.

Læs mere om det her.