I dag fylder Storbritanniens dronning Elizabeth 95 år.

Men den store dag bliver fejret i noget nær komplet stilhed.

Det britiske kongehus har i hvert fald netop meldt ud, at Dronningen vil fejre dagen privat på Windsor Castle.

Det skyldes, at hun stadig er i sorg over tabet af sin mand, prins Philip, skriver kongehuset på Instagram:

Det var fredag 9. april, at 99-årige prins Philip gik bort.

Han og dronning Elizabeth nåede at være gift i mere end 73 år.

Parret nåede at få fire børn sammen – prins Charles, prinsesse Anne, prins Andrew og prins Edward.

Foruden sine børn og hustru efterlod prins Philip sig otte børnebørn og ni oldebørn.

Han blev begravet lørdag 17. april, hvor millioner af tv-seere fulgte med fra hele verden.

B.T.'s udenrigskorrespondent Jakob Illeborg har efterfølgende fremhævet et helt særligt billede af den sørgende dronning fra dagen.

På billedet sidder hun helt alene på en kirkebænk iført mundbind:

Klædt i sort og med mundbind sad den 94-årige dronning alene.
Klædt i sort og med mundbind sad den 94-årige dronning alene.
Vis mere

Om hun bliver ligeså alene i dag, på hendes fødselsdag, er uvist.

Indtil videre lyder det dog, at hverken hendes søn prins Charles kommer forbi og ønsker tillykke, fordi han befinder sig i Wales, mens det heller ikke forventes, at prins William deltager i fødselsdagen.

Den sørgende dronning har desuden aflyst saluteringen fra Hyde Park og Tower of London, hvor der ellers normalt bliver skudt med kanoner på dagen.

Derudover har Buckingham Palace også udtalt, at der i år ikke vil blive udgivet et nyt fødselsdagsbillede af Dronningen.