Kongehuset melder ud: Derfor er kronprins Christian regent til torsdag
Kronprins Christian er regent til og med torsdag. Nu forklarer Kongehuset hvorfor.

Kronprins Christian er regent til og med torsdag. Nu forklarer Kongehuset hvorfor.

Kronprins Christian har i disse dage overtaget tøjlerne i Kongehuset.
Efter fredagens portrætafsløring på Frederiksborg slot og en efterfølgende middag for hæren på Amalienborg slot lørdag, har kong Frederik siden søndag overladt rollen som regent til sin søn.
Det fremgår af kalenderen på Kongehusets hjemmeside, hvor det lyder, at kronprins Christian er regent til og med torsdag i denne uge.
Nu forklarer Kongehuset til B.T. hvorfor.
Det skyldes simpelthen, at kong Frederik og dronning Mary er rejst ud af landet.
'Kongehuset oplyser, at Kongeparret er på et privat udlandshold', lyder det fra Kongehusets pressetjeneste.

Billed-Bladet har i samme omfang bemærket, at kong Frederiks sejlbåd, 'Nanoq' er tilmeldt et sejlstævne i Frankrig, Les Voiles de Saint Tropez, som afholdes i denne uge.
Det vil Kongehuset dog ikke kommentere på i denne omgang.
Ugebladet skriver, at kong Frederiks forhold til sejlstævnet går mange år tilbage.
Han skulle blandt andet have vundet det tilbage i 2014.
Kronprins Christian blev i juni udnævnt til sekondløjtnant og er nu delingsfører i livgarden.
Siden kong Frederik den 14. januar 2024 blev udråbt som konge, blev kronprins Christian tronfølger og kan dermed tage over som regent, når der er brug for det.