Om en uge skal grev Henrik konfirmeres.

Konfirmationen skal foregå i Den Danske Kirke i Paris, og det bliver præsten Henrik Wigh-Poulsen, der skal stå for den kirkelige handling.

Det fastslår Kongehuset overfor B.T.

Tirsdag kunne Jyllands-Posten ellers afsløre, at den 64-årige præst og biskop er havnet i problemer.

Dronning Margrethe og biskop Henrik Wigh-Poulsen.
Dronning Margrethe og biskop Henrik Wigh-Poulsen. Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Udover at være kongefamiliens faste præst, er Henrik Wigh-Poulsen også biskop i Aarhus Stift. Her har en gruppe af præster i Norddjurs Provsti indsendt en klage over biskoppen til Kirkeministeriet.

Som B.T. har skrevet tidligere, er der tale om en personsag mellem en præst og provst, men det står klart, at klagen ikke kommer til at spænde ben for at kongehusets faste præst kan stå for grev Henriks konfirmation.

»Sagen har ikke noget med kongehuset at gøre og har derfor ingen indflydelse på greve Henriks kommende konfirmation,« udtaler Lene Balleby til B.T.:

»Sagen håndteres af de relevante myndigheder og udspringer alene af Henrik Wigh-Poulsen funktion som biskop.«

Vil du blive klogere på kongehuset. Så lyt til B.T.s podcast 'Kongehuset bag kulissen' herunder, eller hvor du hører dine podcast.