»Jeg skal ikke kunne sige, om der er kommet en ny procedure med kong Frederik,« lød det fra kongehushistoriker Lars Hovbakke Sørensen om nytårstalen.

»Men jeg går ud fra, at det er det samme: At Kongen får et udkast fra Statsministeriet, og han så sender en orientering tilbage med sine ændringer og tilføjelser.«

Sådan blev nytårstalen til i dronning Margrethes tid, slog flere eksperter fast overfor B.T., men sådan er det altså ikke længere, afviser Kongehuset nu.

For under kong Frederik starter nytårstalen hos ham selv, oplyser Kongehusets kommunikationschef Nina Munch-Perrin nu til B.T.

»Talen starter på blankt papir på Amalienborg hos Kongen og Kongens taleskriver,« lyder det fra Kongehusets kommunikationschef.

Men Statsministeriet er altså stadig inde over nytårstalerne, selvom de ikke længere som hos dronning Margrethe starter med at skrive udkastet til den.

Under dronning Margrethe startede nytårstalen i Statsministeriet, fastslår flere eksperter. Men sådan er det ikke længere under kong Frederik, oplyser Kongehuset nu.
Under dronning Margrethe startede nytårstalen i Statsministeriet, fastslår flere eksperter. Men sådan er det ikke længere under kong Frederik, oplyser Kongehuset nu. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

»Talen er og skal være afstemt med Statsministeriet, hvilket sker i godt samarbejde og god dialog,« forklarer Nina Munch-Perrin nu om Kongens nytårstale.

Flere eksperter havde dog overfor B.T. ikke de store forventninger til, at kong Frederik på samme måde som sin mor dronning Margrethe ville udfordre Statsministeriet og give nytårstalen en høj grad af personligt præg. 

»Vi kan jo nok godt gætte på, at der var mere Margrethe i Margrethes taler, end der er Frederik i Frederiks taler,« lød det fra kongehushistoriker Sebastian Olden-Jørgensen.

Læs mere om det HER.