Kong Frederik står overfor sin blot anden nytårstale som konge.
Herunder afslører tre eksperter, hvordan monarkens nytårstale bliver holdt i stram snor af Statsministeriet – og der er ikke stor tiltro til, at kong Frederik i samme grad som sin mor alligevel vil gøre talen til sin egen.
»Nytårstalen bliver til på den måde – det gjorde det i hvert fald under dronning Margrethe – at allerførst sender Statsministeriet et udkast, og så retter monarken talen til og giver den sit personlige præg,« forklarer kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen.
For hvad mange måske ikke ved, så er Statsministeriet i højeste grad med inde over Kongens nytårstale.
»Statsministeriet holder en stram styring med, at der ikke bliver begået nogen – især – udenrigspolitiske fejl,« forklarer politisk kommentator Søs Marie Serup.
For hofhistoriker Sebastian Olden-Jørgensen er det dog netop en fordel for kong Frederik, at der er hjælp at hente fra både Statsministeriet og Kongehuset.
»Kong Frederik er jo virkelig ikke særlig god til at formulere sig. Hans styrke er i stedet det vindende smil, den gode vilje og den rare udstråling. Og det gør heller ikke så meget, for han har netop folk omkring sig, der kan rådgive ham,« forklarer Sebastian Olden-Jørgensen.
For når monarken har haft mulighed for at præge nytårstalen, skal den forbi Statsministeriet.
»Under dronning Margrethe blev det altid formuleret sådan, at det ikke var til godkendelse, men til orientering. Så kunne der måske komme ændringer og kommentarer, som dronning Margrethe kunne flette ind, hvis hun havde lyst,« siger Lars Hovbakke Sørensen.
Sebastian Olden-Jørgensen har dog klare forventninger om, at kong Frederik – i al fald på nuværende, spæde tidspunkt i sin karriere som konge – ikke blander sig lige så meget i nytårstalen, som hans mor gjorde.
»Vi kan jo nok godt gætte på, at der var mere Margrethe i Margrethes taler, end der er Frederik i Frederiks taler,« siger kongehuseksperten.
»Men jeg kan ikke forestille mig, at han bare tager noget og læser op – ellers er hans folk rigtig gode til at lade som om, de er ham,« tilføjer han med et grin.
For det er altså de færreste, der ved, om kong Frederik går til nytårstalen på samme måde som dronning Margrethe.
»Den enkelte monark kan til enhver tid selv vælge hvor meget personligt præg, de vil give talen, og det ved vi ikke, om kong Frederik vil benytte sig af på samme måde som dronning Margrethe, der selv havde et stort ønske om at præge sine taler,« siger Lars Hovbakke Sørensen.
I al fald står det dog klart for eksperterne, at ingen tager let på det, når nytårstalen skal udformes.
»Nytårstalen har man helt sikkert arbejdet på i god tid, den har været længe undervejs, for det er bare en unik platform for kongehuset,« siger Sebastian Olden-Jørgensen.
Men selvom arbejdet med den kongelige nytårstale er langvarigt og grundigt, så kan der stadig ændres i den i sidste øjeblik.
»At den har været længe undervejs er ikke det samme som, at den ikke kan blive justeret til sidst. Der kan sagtens være grund til at justere – eksempelvis hvis der nu imod forventning skulle blive fred i Ukraine, så skal det selvfølgelig blive nævnt,« forklarer Sebastian Olden-Jørgensen.