Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Overgreb, vold og mobning.

Historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen har hele dagen igennem fulgt de mange gruopvækkende historier fra Herlufsholm Kostskole, hvor 50 tidligere elever fortæller om et særledes giftigt miljø i en ny dokumentar på TV 2.

Hovbakke mener, at man bør have en diskussion i Kongehuset, om man skal blive ved man at have en tilknytning til skolen.

»Det er så langt ude i forhold til almindelig menneskelig omgang med hinanden. Det er så usympatisk, det man får beskrevet,« siger han til B.T. og uddyber:

»Men det er så åbenbart også kilde til en syg kultur, som ikke hersker i resten af samfundet. Og det er jo så det, man må veje op over for hinanden indenfor Kongehuset den kommende tid.«

Kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen.
Kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen. Foto: Claus Fisker
Vis mere

Torsdag aften delte Kongehuset et opslag på de sociale medier, hvor de kaldte skolens kultur 'helt uacceptabel'. Man vil i den kommende tid 'følge de ændringer, som helt åbenlyst er nødvendige', står der.

Kongehuseksperten kalder udtalelsen 'markant'.

»Det man kan læse mellem linjerne er, at hvis der ikke bliver rettet op, så kan man ikke udelukke, at man på længere sigt må trække børnene ud,« siger Lars Hovbakke Sørensen og tilføjer:

»Og det skal gå meget hurtigt.«

Han forklarer, at Kronprinsparret ikke kan holde til at have børnene gående der, hvis der ikke bliver rettet op.

»Det vil danskerne ikke have forståelse for. Hvis der derimod rettes op, så tror jeg godt, man kan acceptere det,« siger han.

Torsdag spurgte Ekstra Bladet Kronprinsen, om det kunne få Kongehuset til at overveje, om skolen er det rigtige sted for prins Christian.

»Ikke endnu,« sagde han.

Kronprinsesse Mary er meget optaget af mobning gennem sit arbejde i Mary Fonden. Og netop det kan blive et problem.

»Der jo ikke noget, der stemmer godt overens med Kronprinsessens arbejde mod mobning. Så det må være noget, der giver anledning til nogle tanker og nogle overvejelser om, hvad man skal gøre fremadrettet. Det må jeg simpelthen sige,« siger Hovbakke og konstaterer:

»Der er simpelthen et alt for stort et modsætningsforhold der.«

Historiker og kongehusekspert Sebastian Olden Jørgensen er enig i, at netop Marys arbejde mod mobning gør sagen ekstra opsigtsvækkende.

»Det er lige præcis det, der gør det ekstra pikant. De bliver sat i en situation, hvor de kan blive tvunget til at træffe beslutninger, de senere vil begræde. Uanset om de reagerer på den ene eller den anden måde,« siger han.

Prinsesse Isabella, Kronprins Frederik, Kronprinsesse Mary, Prins Christian, Prins Vincent og Prinsesse Josephine inden Prinsesse Isabella konfirmeres i Fredensborg Slotskirke i Fredensborg, lørdag 30. april 2022.
Prinsesse Isabella, Kronprins Frederik, Kronprinsesse Mary, Prins Christian, Prins Vincent og Prinsesse Josephine inden Prinsesse Isabella konfirmeres i Fredensborg Slotskirke i Fredensborg, lørdag 30. april 2022. Foto: Philip Davali
Vis mere

Historiker og forfatter Søren Jakobsen forklarer, at forældre 'lægger billet ind på overklassen', når de sender deres børn på Helufsholm Kostskole.

»Det er rige mennesker, som sender deres børn på Herlufsholm. Så får de skabt sig et netværk eller måske finder en ægtefælle. Herlufsholm er stedet for de mennesker,« siger han.

Torsdag udtalte skolens rektor Mikkel Kjellberg sig til B.T. om sagen. Han siger, han ikke kan genkende billedet af Herlufsholm, men har igangsat en ny uvildig undersøgelse.

Du kan læse interviewet med rektor her.

Andre læser også