Det er på ingen måde tilfældigt, at Kronprins Frederik natten til fredag valgte at indtage Smukfests største scene sammen med bandet Nephew.
For der er en rød, gennemtænkt tråd i prinsens folkelige ageren, der peger frem mod hans fremtid som musikinteresseret konge, vurderer to kongehuseksperter.
»Det er ikke improviseret og uoverlagt. Han viser her den folkelige kronprins, han er, og som han gerne vil være,« siger historiker, Sebastian Olden-Jørgensen fra Saxo-instituttet på Københavns Universitet og fortsætter:
»Det er påfaldende, at det her ikke bare er en privat interesse. Han bringer musikken ind i sin kongelige rolle. Der er jo ingen, der har tvunget ham til det. Han kunne lige så godt have gået rundt derhjemme med høretelefoner på. I stedet har han gjort det til en del af sin offentlige rolle. Hvis det var noget, han med sorg måtte lægge fra sig, fordi han skal være konge, skulle han have startet afviklingen nu. Men det her er det modsatte. Det er helt klart noget, han vil tage med sig ind i kongerollen.«
Historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen stemmer i:
»Han har en ægte interesse for de ting, han kaster sig ud i. Det er helt klart noget, han vil stå fast på. Musik er hans anden hovedinteresse, som man kender ham for, ved siden af sport. Han viser her, hvem han er, det er meget ærligt, og det er der en efterspørgsel på. Folk vil gerne se personen bag facaden.«
Historiske billeder
Kronprinsen blev hentet ind på Smukfests hovedscene under nummeret 'Worst/Best Case, da han skulle afgøre en publikumskonkurrence. Nephew har en tradition for at afgøre, hvilken del af publikum, der synger bedst med under koncerterne, og her fik kronprins Frederik lov til at fælde den endelige uvildige afgørelse.
Med store armsving udfyldte han glad og feststemt sin rolle, hvorefter han med et lettere fjollet løb forlod scenen igen.
Billederne fra det omkring ét minut lange indslag er historiske. For ifølge Sebastian Olden-Jørgensen er Kronprins Frederiks optræden uden fortilfælde i Europa.
»Det er meget usædvanligt, og jeg kan ikke umiddelbart komme på lignende eksempler. Det er et eksperiment i folkelighed. Hvis vi vurderer det som en performance, har han gjort det rigtig godt. Han er meget afslappet og trækker det ikke ud for længe, og folk tager vanvittig godt imod det,« siger han.
Populær prins
Ifølge Sebastian Olden-Jørgensen går kronprinsens indtræden på Bøgescenen rent hjem hos langt de fleste i befolkningen.
»Der er ganske givet nogen, der vil tænke, at det er for meget og for pjattet, men det overvældende flertal accepterer det og synes, det er godt. Det er sjove billeder, og man kan se, at det var en stor succes. Publikum synes jo helt klart, at det er fuldstændig skønt. De knuselsker det,« siger han og fortsætter:
»Han gør det, fordi han synes, det er sjovt. Det er hans ting. Han har i mange år tilkendegivet, at han godt kan lide rockmusik og han har eksempelvis optrådt på forsiden af Gaffa. Men han har også tilkendegivet, at det ikke bare er en ungdomsting. Det her er ham, og det kom også meget tydeligt til udtryk ved fejringen af hans 50 års fødselsdag (hvor 12.000 publikummer fejrede ham til koncerter i Royal Arena, red.).«
Lars Hovbakke Sørensen er enig i den vurdering:
»Nogen vil være forarget og synes, at en kongelig ikke kan optræde sådan her, men mange vil synes, at det er fantastisk og at det bekræfter indtrykket af, at han er en fin fyr, der er nede på jorden.«
Dronning Margrethe har mange interesser, som hun har bragt ind i sit offentlige liv, herunder ballet og billedkunst, og ifølge Sebastian Olden-Jørgensen har det været med til at bane vejen for, at kronprinsen kan gøre populærmusik til en del af sit image som kommende konge.
»Det minder om dronningen, der har gjort kunsten til en del af sin rolle. Gennem årene har hun fået offentligheden til at acceptere det, og det her er lidt det samme: Begejstringen for pop- og rockmusik ligger ikke lige til højrebenet for en kongelig, men han har været succesfuld i forhold til at opnå accept af det. Hvor dronningen er finkulturel og kan lide at fremstå som lidt af en intellektuel, så er han det modsatte. Han er folkelig og fysisk,« siger han.
