Prins Harry har de seneste dage valgt at sagsøge ikke ét men tre britiske medier.
Og der er en helt særlig grund til, at han nu vender sig opmærksomhed mod den tabloide presse, som han mener fører hetz mod hans hustru, fortæller kongehusekspert Lars Hovbakke.
»Han vil sætte foden ned og trække en streg i sandet. Han vil understrege, at pressen ikke kan fortsætte med at skrive mere og mere og gå tættere og tættere på.«
De tre medier, det drejer sig om, er The Mail on Sunday, The Sun og The Mirror. Førstnævnte sagsøger prinsen med kongehuset i ryggen for at have viderebragt et personligt, håndskrevet brev fra hertuginde Meghan til sin far.
De to sidstnævnte er fredag blevet sagsøgt for at have aflyttet prinsens private telefonsvarer.
Og det kommer altså for tæt på, mener prins Harry.
»Det er et spørgsmål om, at han mener, det er vigtigt at trække på erfaringerne med prinsesse Dianas død og sige fra,« forklarer Lars Hovbakke og henviser til, at både pris Harry og prins William mener, at medierne var skyld i deres mors dødelige ulykke i 1997.
Erfaringer med at sagsøge medier har det britiske kongehus dog ikke.
»Det er noget nyt, for de plejer at finde sig i hvad som helst, fordi det traditionelt er en dårlig idé for kongelige at diskutere med folk,« forklarer Lars Hovbakke og tilføjer:
»De skulle jo helst være hævet over den slags.«
Det er da heller ikke helt uden risici, at prins Harry nu vælger at tage kampen op, slår Lars Hovbakke fast.
»Det er en risikabel måde at gøre det på. Nu har de åbnet ballet, og så skal de nærmest føre retssag, hver gang pressen går over grænsen. De kan ikke begynde at skelne.«
Den britiske presse er da også notorisk kendt for at gå lidt længere end eksempelvis den danske.
Herhjemme ser man - udover i Se & Hør-sagen - ikke samme brug af paparazzi, aflytninger og offentliggørelse af private breve, som man gør i Storbritannien.
Det er dog kongehusets egen - tidligere - opfattelse af, at det var hævet over befolkningen og øvrige kongehuse, der har skabt den onde cirkel, forklarer Lars Hovbakke.
»De ville ikke lade pressen komme tæt på, og som modreaktion fik man en vild og paparazzi-agtig presse. Deres tidligere distancerede forhold til befolkningen var medvirkende til, at pressen tog aggressive metoder i brug.«
