Kong Harald er tirsdag aften blevet indlagt på hospitalet.

Det skriver det norske kongehus i en pressemeddelelse.

På hospitalet Hospital Universitario Hospiten Sur i Tenerife er den norske kong Harald tirsdag aften blev indlagt med infektion og dehydrering, hvor han venter på, at hans kongelige livlæge rejser ned til ham. Foto: Hospital Universitario Hospiten Sur
På hospitalet Hospital Universitario Hospiten Sur i Tenerife er den norske kong Harald tirsdag aften blev indlagt med infektion og dehydrering, hvor han venter på, at hans kongelige livlæge rejser ned til ham. Foto: Hospital Universitario Hospiten Sur

Kong Harald var i disse dage på en privat ferie, som det nu viser sig er gået til Tenerife.

For her på hospitalet Universitario Hospiten Sur i Tenerife behandles den norske konge nu for infektion og dehydrering, melder det norske kongehus.

»Hans tilstand er efter forholdene god,« skrives det om aftenens indlæggelse, hvor det også oplyses, at kong Haralds livlæge vil rejse ned til ham for at bistå det lokale hospital.

Efter livlægens vurdering af den indlagte konge vil kongehuset igen onsdag give en opdatering på situationen, lyder det.

Ifølge det norske medie Dagbladet har hospitalet i Tenerife ikke ønsket at kommentere den norske konges indlæggelse med henvisning til tavshedspligt.

Blev advaret få dage forinden
Det er dog kun få dage siden, at flere kongehuseksperter – i anledningen af kong Haralds afrejse på den private ferie – mindede om forrige års »komplette kaos, der ikke må ske igen« – men som nu er sket.

Fra det norske kongehus' side kunne man kun få oplyst, at kong Harald ville være væk på ferie i tre uger – som så ofte før i forbindelse med sin fødselsdag i februar.

Men den nylige ferie vækkede for flere kongehuseksperter mindelser til dengang for to år siden, hvor kong Haralds private fødselsdagsrejse vakte voldsom debat.

Det norske kongepar, kong Harald og dronning Sonja, var taget på privat ferie i Malaysia i februar 2024, men kort inde i ferien blev kongen indlagt med en infektion. Med tanke på hans skrantende helbred skabte det debat om, hvorvidt kongen overhovedet burde være taget afsted – og den debat er nu blusset op igen.
Det norske kongepar, kong Harald og dronning Sonja, var taget på privat ferie i Malaysia i februar 2024, men kort inde i ferien blev kongen indlagt med en infektion. Med tanke på hans skrantende helbred skabte det debat om, hvorvidt kongen overhovedet burde være taget afsted – og den debat er nu blusset op igen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

For her måtte den norske konge pludselig indlægges med en infektion under rejsen, der derfor viste sig at være gået til Malaysia.

Flere kritiske stemmer blandt både privatpersoner og kongehuskommentatorer sagde dengang, at kong Harald – med tanke på sit skrantende helbred – ikke burde rejse så langt væk, til så varme temperaturer og mindre hygiejniske forhold, samtidig med at ingen officielt måtte vide hvorhenne i verden, han var.

Kongen blev da få dage senere hastet hjem til Oslo med ambulancefly, hvor den hjertesyge og hyppigt infektionsramte konge fik indopereret en pacemaker.

Først to måneder efter indlæggelsen i Malaysia var kong Harald klar til at vende tilbage til arbejdet som kongelig.

Blandt de mange eksperter, der dengang kritiserede den private rejse og den manglende information fra det norske kongehus om sygdomsforløbet, fandt man Dagbladets kommentator Sigrid Hvidsten.

Hun sagde for nylig, at situationen med indlæggelsen i Malaysia dengang var et »komplet kaos, der ikke må ske igen«. Læs mere om det HER.