Hvor mange millioner kroner skal der til for at få et kongehus til at fungere?
Det spørgsmål er der tilsyneladende mange forskellige svar på rundt om i de europæiske lande.
The Guardian har opgjort, hvor mange af skatteydernes penge, som de kongelige i Storbritannien, Spanien, Sverige, Belgien, Danmark, Luxembourg, Norge og Holland cirka får. Her er der både en klar højdespringer og bundskraber.
Den spanske kongefamilien må 'nøjes' med cirka 63 millioner kroner om året i apanage, hvilket gør dem til det dårligst lønnede kongehus. Her har kong Felipe i kølvandet på sin fars regeringsperiode, hvor der var mange anklager om korruption, valgt at lægge det offentligt ud, hvor mange penge han personligt får i 'lommepenge'. Et beløb på lidt over to millioner kroner årligt.

Vores nabo Sverige klarer sig for cirka 97,5 millioner kroner i årlig apanage ifølge den seneste opgørelse fra 2021. Af dem blev 49 millioner kroner brugt på kong Gustafs officielle pligter, rejser, medarbejderstab og stalde.
Lidt dyrere er de belgiske royale, som får 106 millioner kroner.
De næste i rækken er velkendte ansigter, da der her er tale om det danske kongehus. The Guardian har opgjort deres apanage til cirka 119 millioner kroner, men der er de et par millioner for gavmilde, da de danske royale, ifølge årsrapporten for Kongehuset, som for nylig blev udgivet, 'kun' får lidt mere med 114,6 millioner kroner.
Du kan læse mere om, hvordan apanagen blandt de danske kongelige fordeler sig, og hvor meget den er steget, her.

Luxembourg er et lille land, men alligevel indtager de en fjerdeplads, når det kommer til at give deres royale penge. 143,5 millioner kroner bliver det til om året ifølge den seneste årsopgørelse fra 2023.
Kong Harald og resten af den norske kongefamilie er næsten lige så dyre i drift som naboerne fra Danmark og Sverige tilsammen.
Her bliver det til næsten 204 millioner kroner. Det står ikke klart, hvordan disse penge fordeler sig mellem de royale familiemedlemmer.
Selvom Norge bruger flere penge end deres nordiske naboer, er de ikke i nærheden af at matche Holland. Her lyder den seneste apanage til den royale familie på 375 millioner kroner. Samtidig kan de glæde sig over, at premierminister Mark Rutte afviste oppositions krav om, at de royale ikke længere skulle være undtaget fra at betale indkomstskat.

De offentlige midler, som disse syv kongehuse får, er dog kun lige akkurat nok til at overgå det samlede beløb, som Storbritanniens royale familie hvert år kan putte i lommerne.
The Guardian anslår nemlig, at kong Charles og kompagni får mellem 730 millioner og cirka én milliard kroner i årpenge.
I 1993 gik den britiske monark med til frivilligt at betale indkomstskat. De skal dog ikke betale arveafgift, hvilket betyder, at kong Charles kvit og frit kunne overtage sin mor, dronning Elizabeths, formue da hun døde.