Kongehusets samlede apanage er steget med mere end to millioner kroner.
Samlet betaler danskerne nu ifølge Kongehusets seneste årsregnskab mere end 114,6 millioner kroner om året i apanage for at have et kongehus – og faktisk er alle de kongeliges apanage steget hvert eneste af de 17 år, hvor Kongehuset har skullet offentliggøre deres regnskaber.
Mere end 34 millioner kroner er Kongehusets samlede apanage blevet forøget siden 2005.
I starten af året viste en undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov lavede for B.T., ellers, at 45 procent af danskerne synes, at de kongeliges samlede apanage er for høj.
Så hvorfor stiger den alligevel støt hvert eneste år?
Det gør den, fordi dronning Margrethe, prinsesse Benedikte, kronprins Frederik, kronprinsesse Mary og prins Joachims apanage er lovbestemt til at følge udviklingen i de statslige lønninger – og de går overordnet set kun op, ligesom det også gælder for privatansatte.
I modsætning til den almindelige danske arbejder er medlemmerne af kongehuset dog fritaget fra at betale skat af deres apanage.
På samme måde skal de heller ikke betale moms på varer eller tjenesteydelser, de køber, eller registreringsafgift og grønne afgifter på deres biler.
De kongeliges nye månedsløn
Det er dronning Margrethe, der står for det største indhug i Kongehusets samlede apanage.
Det gør hun, fordi det er også er hende, der står for størstedelen af Kongehusets udgifter – herunder den største post, som er personaleomkostningerne til hoffets omtrent 130 ansatte, foruden afholdelse af royale arrangementer og den indvendige vedligeholdelse af de kongelige slotte.
Som det fremgår af det seneste årsregnskab for Kongehuset, så modtog dronning Margrethe lige under 89 millioner kroner i såkaldt statsydelse i 2022.
Dermed har hun en månedsløn på mere end 7,4 millioner kroner.
Således har dronning Margrethe oplevet en stigning i statsydelsen det sidste år på knap 1,7 millioner kroner, hvilket svarer til at gå 139.000 kroner op i løn hver måned.
Det er dog kun rammebeløbet på knap 11,6 millioner kroner om året, der går til dronning Margrethes privatforbrug, såsom tøj eller omkostningerne i forbindelse med hendes franske vinslot, Château de Cayx.
Dronningen har hver måned knap 965.000 kroner at gøre godt med, hvilket svarer til en månedslønstigning på 18.000 kroner i forhold til året forinden.
Af statsydelsen tilfalder desuden halvanden procent til prinsesse Benedikte, der dermed også gik op i apanage og endte på lidt over 1,3 millioner kroner i 2022.
Det svarer til en månedsløn på mere end 111.000 kroner, som dog også skal dække hendes omkostninger til at repræsentere Kongehuset.
Kronprins Frederiks apanage er også udelukkende steget i alle de 17 år, hvor Kongehuset har offentliggjort sine regnskaber.
Han fik knap 21,9 millioner kroner i apanage i 2022, hvoraf ti procent tilfalder kronprinsesse Mary.
Med de 412.000 kroner ekstra i forhold til året forinden, disponerede Kronprinsparret således over en månedsløn på mere end 1,8 millioner kroner.
Deres forhøjede rammebeløb hed knap 4,4 millioner kroner, hvormed de så havde knap 365.000 kroner om måneden til at dække deres privatforbrug.
Til sidst er der prins Joachim.
I 2022 gik hans årlige apanage knap 73.000 kroner op, så den landede på 3,86 millioner kroner.
Det svarer til, at prins Joachim fik en månedsløn på mere end 322.000 kroner for jobbet som forsvarsattaché på den danske ambassade i Paris, som han bekendt modtager apanage i stedet for løn for at udføre.
Hans apanage skal dog til genforhandling i Folketinget i næste uge.
Det sker, da han og familien til sommer flytter fra Frankrig og videre til USA, hvor prinsen har fået job som forsvarsindustriattaché på den danske ambassade i Washington, D.C.
Ifølge Grundloven må de kongeliges apanage nemlig ikke nydes uden for Danmark uden Folketingets samtykke.
