Prins Joachim og prinsesse Marie har takket ja til en ganske særlig invitation.
Det danske prinsepar skal nemlig overvære den britiske prins Harrys internationale sportsbegivenhed for sårede krigsveteraner, som afholdes i Canada i næste måned.
Det fremgår nu af den kongelige kalender.
Her anfører det danske kongehus, at amerikanskboende prins Joachim og prinsesse Marie både fredag 14. februar og lørdag 15. februar vil følge sportsbegivenheden, som i år afholdes for første gang i en vinterversion i Vancouver.

Prins Harry, der selv har været udstationeret som soldat i Afghanistan, stiftede Invictus Games med støtte fra ikke mindst det britiske Forsvarsministerium tilbage i 2014, og han har siden været meget involveret og deltagende i den årlige begivenhed.
Danmark har stillet med veteranhold fra Forsvaret siden første gang, den internationale sportsbegivenhed blev afholdt, og i år deltager 20 danske veteraner i legene.
Invictus Games inviterer mere end 500 veteraner fra over 20 lande med til soldaterolympiaden, hvor der dystes i flere forskellige sportsgrene.
Og nu er det altså bekræftet, at der udover britiske prins Harry, også vil blive kastet danske kongerøgelse over den internationale sportsbegivenhed med prins Joachim og prinsesse Maries debutdeltagelse.

Til daglig arbejder prins Joachim som forsvarsindustriattaché på den danske ambassade i Washington, hvor han blandt andet skal arbejde for et godt forsvarsindustrielt samarbejde med USA og Canada.
Også prinsesse Marie har fundet arbejde under Forsvarsministeret, hvor hun er æresmedlem i bestyrelsen for den dansk-amerikanske velgørenhedsorganisation Veteran Coalition International, der har til formål at hjælpe krigsveteraner og deres familier.
For nylig kunne prins Joachim og prinsesse Maries yngste datter, komtesse Athena, træde ind i teenagealderen.
Og foran den tidligere prinsesse venter et liv i overklassen på de fineste amerikanske eliteinstitutter, vurderer en ekspert. Læs mere om det HER.