Det hollandske kongehus har taget en noget upopulær beslutning.

De valgte nemlig at fejre prinsesse Amalias 18 års fødselsdag, hvor der ifølge den hollandske premierminister Mark Rutte var inviteret 21 mennesker. Festen blev afholdt i en af kongehusets parker, som anses for privat grund. Det skriver CNN.

Men i Holland må man grundet coronasituationen kun have fire besøgende i privaten om dagen, som er over 13 år gamle.

»Kong Willem-Alexander har fortalt mig, at det ved nærmere eftertanke ikke var en god idé at afholde festen,« skriver Mark Rutte i et brev til det hollandske parliament og fortsætter:

»Det synes jeg, han har ret i.«

Det hollandske sundhedssystem er i øjeblikket på niveau tre i forhold til presset på hospitalerne, hvilket betyder, de er under 'seriøs' belastning.

Netop på grund af presset på hospitalerne har parlamentet besluttet at forlænge restriktionerne i Holland.

Derfor understreger Eva van Esch, som er medlem af det hollandske parliament, at reglerne gælder for alle.

»Man skal sætte et godt eksempel for befolkningen, og det kan konkludere, de ikke har gjort her,« siger Eva van Esch og tilføjer:

»Jeg kan godt forstå, man gerne vil fejre en 18-års fødselsdag, men der er andre, der fylder 18, som ikke fejrer dagen på grund restriktionerne.«

Det er ikke første gang, det hollandske kongehus har brudt myndighedernes regler og anbefalinger.

I oktober 2020 tog den hollandske royale familie på en kort ferie i Grækenland, selvom myndighederne frarådede alle unødvendige rejser, og her mødte de ligeledes kritik.