Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Torsdag fylder hele Danmarks dronning Margrethe 80 år. Og selv om den stort anlagte fødselsdagsfejring er aflyst som konsekvens af coronasmitte, så skal Dronningen naturligvis hyldes alligevel.

Derfor har vi på B.T. lavet en helt særlig fødselsdagssang til dronning Margrethe.

Sangen er en udgave af den helt klassiske 'gammeldags' fødselsdagssang og er lavet i samarbejde med koret Clemens Knejterne fra Aarhus.

»Det er en super godt, at vi kan fejre hende på den måde, selv om vi ikke kan mødes på Amalienborg Slotsplads,« siger Laurids Juul Langballe, formand for koret.

Laurids Juul Langballe er formand for koret Clemens Knejterne.
Laurids Juul Langballe er formand for koret Clemens Knejterne. Foto: Per Rasmussen
Vis mere

Det er ikke helt uvant for koret at tage en klassiker og gøre den til deres egen. I slutningen af marts gik gruppen nemlig viralt med deres egen version af Rasmus Seebach-hittet 'Øde ø', som på Anders Hemmingsens Instagram-profil alene blev set mere end 400.000 gange.

Som det fremgår af fødselsdagssangen, som du kan se her øverst i artiklen, er den lavet i samme stil som 'Øde ø'-hittet, og igen har det 30 mand store kor sunget sammen – hver for sig.

»Alle de forskellige 30 knejter har optaget en film derhjemme på deres telefon, og så har de haft et lydtrack i øret for at holde tempo og toneart. Bagefter har de sendt det ind til mig og Sofus, der har lavet lyden, og vi har samlet det til en film og sat lyden sammen,« forklarer Laurids Juul Langballe, der også selv tænkt sig at holde en privat fejring torsdag – det er nemlig hans 21-års fødselsdag.

»Der er jo rart, der er flag på busserne og det hele,« smiler han.