Dronning Margrethe og kronprins Frederik mødte onsdag den afgående tyske kansler, Angela Merkel i Berlin.

Det er absolut sidste chance for at møde Merkel, mens hun stadig er kansler. Angela Merkel (CDU) har siddet tungt på magten i Tyskland siden 2005, men til december er en æra slut.

Der vil Olaf Scholz (SDU) formentlig overtage posten, når han danner en ny tysk regering.

Søndag sagde Merkel til Deutsche Welle, at hun regner med at gå helt på pension til december.

Dronning Margrethe og kronprins Frederik deltager i en officiel frokost i den tyske kansler, Angela Merkels, officielle residens og sekretariat, Kansleramt i Berlin, onsdag den 10. november 2021.  Statsbesøget i Tyskland starter i Berlin onsdag den 10. november og slutter lørdag den 13. november i München.
Dronning Margrethe og kronprins Frederik deltager i en officiel frokost i den tyske kansler, Angela Merkels, officielle residens og sekretariat, Kansleramt i Berlin, onsdag den 10. november 2021. Statsbesøget i Tyskland starter i Berlin onsdag den 10. november og slutter lørdag den 13. november i München. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

»Jeg vil ikke længere være involveret i politik. Jeg vil ikke forsøge at løse politiske konflikter. Det har jeg gjort i mange år. I 16 som tysk kansler,« sagde Merkel.

Kronprinsen og Dronningen var inviteret til frokost hos Merkel i kanslerens regeringssæde midt i Berlin, og som videoen øverst i artiklen viser, kan det fortsat være udfordrende at hilse på hinande.

Frokostmødet fandt sted efter et heftigt morgenprogram, hvor Dronningen landede i Berlin 9.30 og blev officielt modtaget af den tyske præsident i Schloss Bellevue. Derefter besøgte Dronningen hospitalet Charité, mens Kronprinsen besøgte kraftværket Vattenfall.

Mor og søn mødtes først igen hos Merkel, og senere onsdag går de sammen igennem Brandenburger Tor.

Dronning Margrethe og kronprins Frederik deltager i en officiel frokost i den tyske kansler, Angela Merkels, officielle residens og sekretariat, Kansleramt i Berlin, onsdag den 10. november 2021.  Statsbesøget i Tyskland starter i Berlin onsdag den 10. november og slutter lørdag den 13. november i München.
Dronning Margrethe og kronprins Frederik deltager i en officiel frokost i den tyske kansler, Angela Merkels, officielle residens og sekretariat, Kansleramt i Berlin, onsdag den 10. november 2021. Statsbesøget i Tyskland starter i Berlin onsdag den 10. november og slutter lørdag den 13. november i München. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Det overordnede formål med Dronningen og Kronprinsens statsbesøg er at etablere, styrke og fremme forbindelserne landene imellem og herunder at udvikle sociale, erhvervsmæssige og kulturelle relationer.

Derfor vil deres program være tæt pakket de næste dage.

Fredag flyver Dronningen alene til München, hvor hun vil afslutte besøget.