Det er dyrt at drive et kongehus. Millionerne får nemlig hurtigt ben at gå på. Det må både dronning Margrethe og kronprins Frederik sande.
Mens Dronningen kan glæde sig over for første gang i flere år at have fået et overskud, må Kronprinsen døje med et underskud på over 200.000 kroner. Men hvordan er kongehusets forbrug? Hvordan betaler de for deres tøj? Og hvor mange biler og heste har de?
Hele 83,8 millioner kroner var der i 2019 sat af på finansloven i den såkaldte statsydelse til Dronningen - også kaldet apanagen.
Dertil kommer årpenge på 20,6 millioner kroner til kronprinsparret samt 3,6 millioner kroner til prins Joachim.
Men selv om det for mange kan lyde af meget, så er der rigeligt at bruge penge på for de kongelige. Det viser kongehustes nyeste regnskab, som blev offentliggjort torsdag.
Den største post i Dronningens regnskab er de 55,5 millioner kroner, som går til lønudgifter til de ansatte ved Hoffet.
Hoffet har for tiden omkring 130 personer, hvoraf de omkring 25 personer hører til kronprinsparrets hof. Hoffets ansatte tæller hofdamer, Dronningens kabinetsekretær, hoffets økonomichef, kontorpersonale, kommunikationsfolk, køkkenchefen, staldmesteren, livkusken, taffeldækkeren og en kongelig våbenmaler.
Ud over de mange lønninger bruger Dronningen og kongehuset også mange penge på fester, officielle begivenheder og køretøjer.
I 2019 brugte Dronningen 8,5 millioner kroner på driftsomkostninger, hvoraf 3 millioner blev brugt på kongelige arrangementer.
Året var præget af, at der blev holdt stor fest for prins Joachim, der fyldte 50 år, samt for prinsesse Benedikte, der blev 75 år. De to arrangementer blev dog dækket af Dronningens private husholdning - det såkaldte rammebeløb.
Hele 4,8 millioner kroner af driftsomkostningerne blev brugt på inventar til de slotte, som staten stiller til rådighed for Dronningen, herunder Amalienborg og Fredensborg.
At tildele folk medaljer er heller ikke en gratis fornøjelse for kongehuset. I 2019 løb det op i 591.508 kroner.
Dronningen har flere kareter, der bliver anvendt ved officielle lejligheder. I alt råder kongehuset desuden over 12 hvide kladruberheste, som står opstaldet i de kongelige stalde på Christiansborg.
Også motorkøretøjer er der en del af. Foruden de velkendte Daimler-limousiner - krone 1 og krone 2 - råder kongehuset over flere andre limousiner, personbiler, minibusser, varevogne samt en hestetransporter og en mindre lastvogn.
Med til dronninge-rollen hører også nødvendigheden af store gallakjoler og andet tøj til majestæten. I 2019 havde Dronningen brugt knap 11 millioner kroner på posten ‘rammebeløb’, som er hendes private husholdning. Det er her, at tøjkøb, inventar og andre private omkostninger falder ind under.
Dronningen ejer selv tre ejendomme; Marselisborg Slot i Aarhus, en jagtejendom i Trend Skov samt Château de Cayx i Frankrig. I rammebeløbet indgår også udgifter til at få disse slotte renoveret.
Kronprins Frederiks økonomi er en smule mindre kompliceret end hans mors, da kronparret har færre ansatte. Kronprinsparrets ansatte udgør blandt andre en hofchef, en hofdame, en kammertjener, en køkkenchef og flere kontorfolk.
Kronprinsparret bruger i alt 11 millioner kroner på lønninger. Dertil kommer pensioner og andet.
Desuden kan parret glæde sig over, at de har færre udgifter til drift og administration, hvilket giver relativt flere penge til ‘eget forbrug’.
Modsat Dronningen, der ‘kun’ brugte 13 procent af sin statsydelse til ‘rammebeløbet’, har kronprinsparret brugt 20 procent svarende til 4,2 millioner kroner i det såkaldte 'rammebeløb'.
Årsregnskabet bød i 2019 lød på et overskud på 1,9 millioner kroner i Dronningens regnskab. Det skyldes blandt andet, at kongehuset fik et bedre afkast på nogle aktier, end man havde forventet.
Kongehusets økonomichef Dan Folke Pedersen er da også tilfreds:
»Som vi skriver i rapporten, har vi de senere år arbejdet med at tilpasse organisationen, det vil sige, at vi har skåret ned på omkostningerne, der hvor det har været muligt. Det betyder også, at vi bedre kan styre økonomien«, siger han til B.T.
