Hvis ikke tronfølgeloven var blevet ændret i 1953, kunne grev Ingolf være blevet landets konge.
At det ikke endte sådan, er dog ikke noget, han tænker nærmere over.
Det fortæller grev Ingolf i et stort interview med Billed-Bladet i forbindelse med, at han snart fylder 80 år.
Spørgsmålet og hans svar falder på baggrund af dramadokumentarserien 'Frederik IX', der tidligere på året blev vist på DR.
I serien ser man blandt andet, hvordan tronfølgeloven bliver ændret, så det er kong Frederiks datter, prinsesse Margrethe, der bliver tronfølger – i stedet for Frederiks bror, arveprins Knud, og efterfølgende hans søn Ingolf.
Ændringen af tronfølgeloven er dog ikke noget, som grev Ingolf har været skuffet over eller brugt meget tid på at tænke på.
»Dét er, som det er, og ikke noget, jeg borer i eller bruger tid på. Tidligere var det til tider svært i og for familien, og som Dronningen (Margrethe, red.) så rigtigt sagde i udsendelsen om kong Frederik IX, så var det især en svær tid for 'onkel', altså min far. Men jeg bruger ikke tid på den slags. Man skal ikke dvæle ved ting, der alligevel ikke kan laves om eller gøres noget ved,« siger greven til Billed-Bladet.
Grev Ingolf var under sin opvækst den sandsynlige arving til den danske trone, da den daværende tronfølgelov kun gav mulighed for mandlig tronfølge.
Da kong Frederik kun havde døtre, stod hans lillebror, prins Knud, og efter ham sønnen Ingolf derfor til at overtage.
Tronfølgeloven blev dog ændret i 1953, så Margrethe kunne arve den danske trone efter sin far.
Da grev Ingolf i 1968 giftede sig borgerligt, afsagde han sig sin prinsetitel og fik titlen 'greve af Rosenborg'.
I dag er han gift med advokaten grevinde Susie.
