Grevinde Alexandra bryder nu et tabu af rang. Nu bekræfter hun, at hun har fået en ansigtsløftning.

»Grevinden føler, at det ydre skal matche det indre. Der er mange moderne kvinder, der får ansigtsløfninger og for nylig fik grevinden det, man kalder en miniansigtsløfning,« siger hendes presserådgiver Helle von Wildenrath Løvgreen til B.T.

Det var Billed-Bladet, der først kunne fortælle om grevindens ansigtsløftning.

Til prins Felix' studentereksamen onsdag kunne man nemlig se, at grevindens havde et lille ar ved øret.

Derfor har grevinden nu selv besluttet at bekræfte oplysningerne.

Grevinde Alexandra har ligeledes fået en øjenoperation, oplyser hendes presserådgiver.

Sådan så Alexandra ud, da prins Felix blev student forleden.
Sådan så Alexandra ud, da prins Felix blev student forleden. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Netop øjenoperationer er blandt de mest populære plastikoperationer i Danmark, kun overgået af brystoperationer. Nummer tre på listen er fedtsugninger, mens reelle ansigtsløftninger ligger på en 6. plads, ifølge TV2.

Der findes dog ikke præcise tal for plastikoperationer i Danmark, fordi de fleste opereres på private klinikker, der ikke har pligt til at indrapportere til det offentlige.

Dermed er grevinde Alexandra altså bare en af mange danskere, men mange taler om ikke om det.

Prins Felix blev student onsdag, hvor han scorede et flot 12-tal i dansk. Det var prins Joachim, der gav prins Felix hue på, og bagefter fejrede familien den unge student.

Prins Joachim var vendt hjem fra Paris, og grevinde Alexandra var naturligvis også ved sin søns side på den glade festdag.