I weekenden stod grevinde Alexandra frem med, at hun havde fundet kærligheden på ny.
Men selvom grevinden nu svæver på en lyserød sky, så spøger hendes eksmand Martin Jørgensen stadig i kulissen.
For grevinde Alexandras nye kæreste, den skotske baron Malcolm Offord, kommer efter en række uheldige kærlighedsoplevelser for grevinden – og værst af dem er den tidligere filmfotograf Martin Jørgensen.
Han skylder stadig omtrent 5,5 millioner kroner til grevinde Alexandra. Penge, han under deres ægteskab sagde gik til fælles regninger, men i stedet brugte på fest og farver. Penge, der ikke mindst talte grevindens daværende apanage.
Altså 5,5 millioner kroner, som grevinde Alexandra blev fuppet for – og som hun stadig ikke har opgivet at få tilbage, lyder det nu.
»Jeg har ikke noget nyt at tilføje, men jeg ved, at sagen ikke bliver glemt,« siger grevindens talsperson, Helle von Wildenrath Løvengreen, nu til B.T.
For et år tilbage understregede hun ligeledes, at grevinde Alexandra »aldrig vil opgive at få ham til at leve op til sit ansvar«. Og det holder hun nu fast i.
Dengang for et år siden var Martin Jørgensens fritagelse for at betale af på gælden netop udløbet.
Men forinden var den 60-årige grevindes 46-årige eksmand stukket af til Firenze, hvor han angiveligt stadig befinder sig.
Og det besværer alt andet lige grevindens ønske om at se sine millioner igen, har flere eksperter slået fast overfor B.T. Læs mere om det HER.
Kan du slet ikke få nok af de kongelige, så lyt til B.T.s ugentlige podcast 'Kongehuset bag kulissen', der senest handlede om krisen i det britiske kongehus. Lyt med herunder eller der, hvor du hører podcasts.