Grev Felix dukkede alene op til gallapremieren torsdag.
For hverken storebror grev Nikolai eller far prins Joachim var i landet, da der for nylig var gallapremiere på prinsens dokumentar 'Hærvejen'.
Men nu har grev Nikolai også fået kastet sig over dokumentaren, hvor man ser hans royale far dele ud af sit privatliv og sin viden om den jyske vandrerute.
»Ser min fars dokumentar for første gang,« skriver grev Nikolai nu på engelsk i en story på Instagram.

Her viser grev Nikolai også billeder fra dokumentaren, hvormed man kan se, at den 25-årige greve – der for nuværende bor i København, men arbejder internationalt som model – ser dokumentaren med engelske undertekster.
Blandt andet har grev Nikolai taget et screenshot fra en scene, hvor forfatteren Steffen Jacobsen netop har sagt, at han har ondt af prins Joachims børn, fordi prinsen giver så mange foredrag.
Her svarer prins Joachim ved at gengive sine børn:
»Hvis du spørger far, hvad klokken er, så fortæller han dig hvordan ure bliver lavet,« joker prins Joachim i det screenshot af dokumentaren, som grev Nikolai har delt på sin Instagram.

For prins Joachims svar har vakt både morskab og genklang hos ældstesønnen grev Nikolai.
»Det her kan jeg helt sikkert bekræfte,« skriver greven med en grinesmiley.
I 'Hærvejen' giver prins Joachim et hidtil uset privat indblik i sit liv. Blandt andet fortæller han, at hans største frygt er ikke at kunne beskytte sine børn. Læs mere om det HER.
