Var prins Henrik bare en sur og bitter franskmand – eller havde han en pointe om den manglende ligestilling i kongehuset?

Tager man ligestillingsbrillerne på, kan man sige både og, mener mande- og ligestillingsforsker Kenneth Reinicke.

I den nye DR-dokumentar ‘Dronningens mand’ ser den flere årtier lange debat om prins Henriks rolle endnu en gang dagens lys.

Det er ingen hemmelighed, at den afdøde prins gennem årene ikke var lige begejstret for, at han ikke kunne få en højere rang end prins og en mere veldefineret rolle.

Men problematikken var tilsyneladende ikke kun noget, som prins Henrik selv fandt på. Som man kan se i dokumentaren – der er lavet af gamle tv-interview samt interview på lydbånd – havde både den danske og internationale presse også meget svært ved at forstå situationen.

Gentagne gange blev det unge, nygifte tronfølgerpar spurgt med stor undren til, hvad prins Henrik skulle lave som prins.

Den store undren og interesse overrasker ikke forskeren Kenneth Reinicke.

»Historisk set er det jo rigtigt nok, at mænd er blevet målt og vejet på deres præstationer på arbejdsmarkedet. Det er ligesom der, man ofte har vurderet mænd som tabere eller vindere. Og så er det her selvfølgelig også en helt speciel situation,« siger han med henvisning til dokumentaren.

Prins Henrik havde det lidt svært med 'bare' at være Dronningens mand og var gennem årene ikke altid lige tilfreds.
Prins Henrik havde det lidt svært med 'bare' at være Dronningens mand og var gennem årene ikke altid lige tilfreds. Foto: Keld Navntoft
Vis mere

Ifølge Kenneth Reinicke har det heller ikke gjort situationen lettere, at prins Henrik var franskmand.

»Han er jo også kommet fra en fransk og sydlandsk kultur, hvor de dér stereotype kønsroller ofte har været stærkere end i nordeuropæisk sammenhæng, så det kan selvfølgelig også godt forstærke det,« lyder det fra Reinicke.

At det var netop i slutningen 60'erne, at prins Henrik kom til Danmark, gjorde heller ikke tingene bedre.

»Dér har der selvfølgelig været endnu mere stereotype opfattelser. Og da han kom hertil, var det jo, inden kvinder i markant udstrækning kom ud på arbejdsmarkedet, så det var virkelig en anden tid, hvor man virkelig forbandt manden med at være forsørgeren,« siger Kenneth Reinicke.

Prins Henriks ønske om en højere status og om at blive mere værdsat bragte ham ofte på kant med danskerne. Til tider var prinsen meget udskældt og nærmest latterliggjort.

Det var både han selv og den kongelige familie godt opmærksom på, fortalte forfatter og journalist Stéphanie Surrugue i et interview med B.T. før jul.

»Kronprins Frederik sagde, da jeg interviewede ham, at hans far faktisk var blevet mobbet i Danmark i nogle sammenhænge. Og det er min far også blevet, fordi han ikke talte godt nok dansk,« sagde Surrugue, der skrev portrætbogen 'Enegænger' om prinsen for 10 år siden.

Hun har desuden været med til at lave den nye dokumentar, hvor nogle af de lydoptagelser, som hun lavede af prinsen dengang, også bliver afspillet.

At prinsen kom fra Frankrig, hvor man havde en endnu strengere opfattelse af kønsrollerne, hjalp heller ikke på problemet.
At prinsen kom fra Frankrig, hvor man havde en endnu strengere opfattelse af kønsrollerne, hjalp heller ikke på problemet. Foto: Vagn Hansen
Vis mere

Mens Stéphanie Surrugue har arbejdet med dokumentaren, har hun overvejet, om prins Henrik med sin ligestillingsdiskussion i virkeligheden var forud for sin tid. Og prinsens beslutning om ikke at blive begravet ved siden af Dronningen i Roskilde Domkirke ser hun som en del af den diskussion – som prinsens hilsen til eftertiden.

Men selv om prins Henrik givetvis har haft nogle pointer om den manglende ligestilling i kongehuset, hvor kongens ægtefælle får titel af dronning, men hvor en dronnings ægtefælle kun bliver prins, så fik prinsen aldrig stor opbakning til sine synspunkter i befolkningen.

Og det skyldes sandsynligvis, at den almene dansker havde svært ved at relatere til hans problem, forklarer Kenneth Reinicke.

»Det er jo lidt et paradoks – for man kan godt se de klassiske mand/kvinderelationer, der blev udfordret, men det var i en ret eksklusiv kontekst. Og man kan jo sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor han følte, at det var krænkende, at han som mand ikke gik forrest – når han samtidig havde så mange privilegier og lod sig køre rundt af en chauffør,« siger mandeforskeren.