»Det kan godt undre mig, at de stadig er et par, når man kigger på alle skandalerne. Det er ikke engang slut. Der er jo flere på vej.«

Torsdag kan fyrstinde Charlene og fyrst Albert af Monaco fejre tiårs dagen for et ægteskab, der fra start har trukket overskrifter. Om flugtforsøg, uægte børn og alt det løse.

Seneste overskrift beskriver, hvordan fyrstinden ikke kommer til at fejre bryllupsdagen med sin mand, fordi hun er fanget i Sydafrika.

»De er mere kulørte end nogen andre royale par i Europa,« bemærker B.T.s royale korrespondent Jacob Heinel Jensen.

For at forstå, hvordan fyrsteparret er endt med at blive et af de mere farverige af slagsen, skal vi tilbage i tiden.

Til dengang fyrst Albert, som er søn af fyrst Rainier og Grace Kelly, gik under kaldenavnet Playboyprinsen.

I mange år var han en af Europas mest eftertragtede ungkarle. Ude af stand til at slå sig ned.

I hvert fald lige indtil han under en svømmekonkurrence i Monaco i 2000 fik øje på den sydafrikanske svømmer Charlene Wittstock.

Jazmin Grace Grimaldi og hendes far, fyrst Albert.
Jazmin Grace Grimaldi og hendes far, fyrst Albert. Foto: YANN COATSALIOU
Vis mere

I 2006 stod parret så offentligt frem som kærester. Samme år, som fyrst Albert efter længere tids pres erkendte sit faderskab til en datter udenfor ægteskab.

Året forinden havde han erkendt faderskabet til en søn. Også født udenfor ægteskab.

Skandalerne til trods lykkedes det fyrst Albert at sætte en ring på den 20 år yngre svømmers finger i 2010, og året efter skulle brylluppet så stå.

Men så dukkede en ny mulig faderskabssag op, og blot et par dage før kærlighedsfesten var parret atter overalt i overskrifterne.

Dette billede blev sendt ud i forbindelse med, at parret offentliggjorde deres forlovelse i 2010.
Dette billede blev sendt ud i forbindelse med, at parret offentliggjorde deres forlovelse i 2010. Foto: AMEDEO M. TURELLO/POOL MONACO PA
Vis mere

Således kunne mediet L'Express bringe nyheden om en vaskeægte runaway bride.

Ifølge mediet havde Charlene Wittstock forsøgt at flygte til Sydafrika, men var blevet stoppet i lufthavnen.

Hvad der skete i dagene efter, er uvist.

Hoffet afviste rygterne, og 30. juli var den blonde kvinde ved sin vordende mands side, da bryllupsfejringen blev indledt med en Eagles-koncert.

Fra den civile vielse 1. juli. Årsagen til de to bryllupsdage skal findes i de monegaskiske bryllupstraditioner. Der er et ægteskab først juridisk bindende efter den borgerlige ceremoni.
Fra den civile vielse 1. juli. Årsagen til de to bryllupsdage skal findes i de monegaskiske bryllupstraditioner. Der er et ægteskab først juridisk bindende efter den borgerlige ceremoni. Foto: Eric MATHON
Vis mere

Dagen efter blev parret gift ved en civil vielse, og 2. juli dukkede hun op i det hvide skrud i prinsepaladset og sagde endnu en gang ja til sin playboyprins ved en formel ceremoni.

I 2014 kom fyrsteparrets tvillinger til verden. Skandalerne syntes at høre fortiden til.

I slutningen af 2020 gik medierne dog igen i breaking.

Endnu en kvinde stod frem og påstod, at hun var mor til et af fyrst Alberts børn på gule plader.

Fyrst Albert og hustru fyrstinde Charlene kysser hinanden under bryllupsceremonien 2. juli.
Fyrst Albert og hustru fyrstinde Charlene kysser hinanden under bryllupsceremonien 2. juli. Foto: VALERY HACHE
Vis mere

Denne sag er endnu ikke kommet for retten, og fyrstens advokater afviser påstandene.

Samtidig har fyrstinde Charlene et interview med Point du Vue udtrykt støtte til sin mand.

»Jeg siger ofte til ham: 'Uanset hvad står jeg 1.000 procent bag dig. Jeg vil være ved din side, uanset hvad du gør. I medgang og modgang.«

I øjeblikket er hun ikke ved hans side. Hun er i Sydafrika. Fanget på grund af en øre-, næse- og svælginfektion, hun pådrog sig i maj.

Tvillingerne og deres forældre fotograferet i november 2019.
Tvillingerne og deres forældre fotograferet i november 2019. Foto: SEBASTIEN NOGIER
Vis mere

Det er for nuværende ikke til at sige, hvornår hun kommer hjem.

Noget, der selvsagt også har trukket overskrifter.

»Kongehuset i Monaco er jo også en sjov hybrid mellem Hollywood og kongehus, som jo blev grundlagt allerede dengang med Grace Kelly,« siger Jacob Heinel Jensen og fastslår:

»Så på den måde fører de jo traditionen videre.«