Først kondolerede det norske kongehus, så kom der en kondolence fra den svenske konge, og nu sender dronning Margrethe også en kondolence til det britiske kongehus efter prins Philips død.

»Hendes Majestæt Dronningen har i dag sendt en personlig kondolence til Hendes Majestæt Dronning Elizabeth II i anledning af Hans Kongelige Højhed Prins Philip, Hertugen af Edinburghs død,« skriver kongehuset på Instagram. ⁣

Sammen med kondolencen har kongehuset delt et billede af den britiske prins.

Et billede, hvor han bærer den danske Elefantorden.

Det var fredag morgen, at den britiske monark dronning Elizabeth mistede sin mand gennem mere end 73 år, prins Philip. Han var den britiske kongefamilies ældste medlem med sine 99 år.

Men selv om han holdt godt fast i livet, så ebbede det ud den 9. april 2021. Prins Philip sov stille ind på slottet i Windsor, hvor han har boet med sin kone under coronapandemien.

Det danske og det britiske kongehus er nært beslægtet. Prins Philip, der er oldebarn af 'Europas svigerfar' Christian 9., blev oprindeligt født som prins af Grækenland og Danmark, da hans far var prins Andreas af Grækenland og Danmark.

Som det ses herunder har den britiske prins sammen med dronning Elizabeth flere gange været på statsbesøg i Danmark.

SDronning Elizabeth og Prins Philip var i maj 1957 på officielt besøg i Danmark. Her mødte parret kong Frederik og dronning Ingrid samt parret tre døtre, prinsesse Margrethe, prinsesse Anne-Marie og prinsesse Benedikte.
SDronning Elizabeth og Prins Philip var i maj 1957 på officielt besøg i Danmark. Her mødte parret kong Frederik og dronning Ingrid samt parret tre døtre, prinsesse Margrethe, prinsesse Anne-Marie og prinsesse Benedikte. Foto: Ulf Nilsen
Vis mere

Det engelske regentpar besøgte også København i maj 1979.
Det engelske regentpar besøgte også København i maj 1979. Foto: Emil Christensen
Vis mere

Ved sin 60 års fødselsdag, havde Dronning Margrethes både den svenske konge Carl Gustaf samt prins Philip som bordherrer.
Ved sin 60 års fødselsdag, havde Dronning Margrethes både den svenske konge Carl Gustaf samt prins Philip som bordherrer. Foto: KELD NAVNTOFT
Vis mere