Tirsdag var Dronning Margrethe mødt op i Tivoli til den første prøvedag på balletten 'Snedronningen'.

Her svarede majestæten, der igen i år har designet kostumer og dekorationer til juleforestillingen, på spørgsmål fra den fremmødte presse – og her kom også et mere kuriøst spørgsmål til dronningen.

Ekstra Bladet ville nemlig gerne vide, hvordan dronning Margrethe var blevet påvirket af den nylige bortgang af skuespilleren Matthew Perry, der blev fundet død af endnu uafklarede årsager i sit hjem lørdag.

Landets regent var dog ikke så godt bekendt med den 54-årige verdensstjerne, som særligt blev kendt for rollen som Chandler Bing i kultserien 'Friends'.

'Friends'-skuespilleren Matthew Perry blev fundet død i sit hjem lørdag eftermiddag. Hans dødsårsag er endnu ikke fastslået.
'Friends'-skuespilleren Matthew Perry blev fundet død i sit hjem lørdag eftermiddag. Hans dødsårsag er endnu ikke fastslået. Carlo Allegri/Reuters/Ritzau Scanpix

»Jeg har aldrig set noget af det,« lød svaret kort fra dronning Margrethe, hvilket fik flere i salen til at bryde ud i grin.

Hun havde forinden spørgsmålet om, hvordan hun var påvirket af Matthew Perrys død, ønsket sig flere spørgsmål om juleforestillingen, og derfor var hun altså også hurtig til at feje spørgsmålet af banen.

Se selv i videoen øverst i artiklen.

Hør seneste afsnit af B.T.s royale podcast 'Kongehuset bag kulissen' herunder.

Kongehuset bag kulissen

Kronprinsesse Victoria og prins Daniel har i mange år været ultrapopulære i Sverige. Faktisk så populære, at Kronprinsessen i flere målinger er mere populær end kongen. I ugens program dykker vi ned i historien om parret - eventyret om prinsessen, der forelskede sig i sin fitnessinstruktør. Og så vender vi også de hefttige utroskabsrygter, der ramte parret sidste år - og fik det svenske kongehus til at gøre noget ganske usædvanlitg. Vært: Fie West Madsen Medvært: Jakob Steen Olsen