Det er en uhyggelig historie, som kan få hårene til at rejse sig på armene af de fleste. Tusindvis af børn og børnebørn, som forsvandt.
Organisationen bedstemødrene fra Plaza de Mayo opstod netop for at skabe opmærksomhed om alle de børn, der stadig er savnet af deres mødre og bedstemødre.
Dronning Margrethe, der er med Kronprinsen i Argentina på dansk erhvervsfremstød, var sammen med organisationen ude og mindes de mere end 30.000 ofre, som forsvandt eller blev dræbt under militærdiktaturet fra 1976 til 1983.
Bedstemødrene er verden over blevet et symbol på modstand mod det blodige diktatur, der styrede landet i en lang årrække.
Voldtægter, drab, kidnapninger, hemmelige fængsler og torturfængsler var bare nogle af de uhyggelige detaljer, som civilbefolkningen i Argentina blev udsat for.
Det var venstreorienterede, studenterorganisationer og en lang række af grupperinger i samfundet, som kom i militærets søgelys, og folk var bange for at kæmpe imod. Der var eksempler på kvinder, der blev blev gravide efter at være blevet voldtaget i fængsler, for derefter at få fjernet de børn, de fødte.
Børnene blev derefter bortadopteret til familier, der var venligt stemt over for diktaturet.
Men så startede bevægelsen af mødre og bedstemødre, som gik i cirkler foran præsidentpaladset på pladsen kaldt Plaza de Mayo. Det er den plads, der har lagt navn til bevægelsen.
Iklædt hvide tørklæder med deres forsvundne børn og børnebørns navne påskrevet og med billeder af kære i hænderne startede de en modstand, som stadig eksisterer i dag.
»Man skal nok vide lidt om en kultur som den argentinske for at forstå, hvor kraftfuldt det har været. Det er mødre, der går der, bedstemødre, der går der,« siger Anne Marie Ejdesgaard Jeppesen, som er lektor emerita og ekspert i latinamerikansk kultur og samfundsforhold. Hun fortsætter:
»De (militæret, red.) kunne íkke bare begynde at slå løs på bedstemødre, som havde mistet dine venner.«
Foran præsidentpaladset blev kvinderne stædigt ved med at mødes hver torsdag for at få svar på, hvor deres elskede børn og børnebørn forsvandt hen.
Anne Marie Ejdesgaard Jeppesen fortæller, at militæret var i vildrede, da deres tilgang med hårde næver ikke virkede i dette tilfælde.
Kvinderne blev også ofre for vold, men man kunne ikke slå ned på bedstemødre og mødre, som man kunne med andre modstandere - og bedstemødrene fra Plaza de Mayo-bevægelsen voksede.
Flere og flere kvinder blev modige og tilsluttede sig, og der opstod et slogan.
»De tog dem fra os i live, og vi vil have dem tilbage i live.«
Dronningen kastede roser
Da en demokratisk regering tog over efter diktaturet, skete der ikke det store i opklaringen af diktaturets forbrydelser.
Generaler og højtstående mennesker fra militærdiktaturets dage fik amnesti, fordi den nye regering frygtede en opstand.
Det er først det seneste årti, hvor der for alvor er begyndt at falde domme over nogle af diktaturets forbrydere, og der er også stadig mødre og bedstemødre, som bliver genforenet med deres familiemedlemmer.
Da Dronningen besøgte mindeparken Parque de la Memoria i Buenos Aires, kastede hun blomster i vandet sammen med andre bedstemødre.
