Dronning Margrethe har søndag indledt sit offcielle statsbesøg i Argentina sammen med kronprins Frederik.

Og selv om Danmarks regent har nået en alder af 78 år, er kalenderen tæt pakket i de fire dage, besøget varer.

Således skal Dronningen i dag, mandag, deltage i en kranselæggelsesceremoni, besøge Argentinas præsident Mauricio Marci til frokost og besøge Argentinas kongres samt landets højesteret inden dagen sluttes af med en stor netværksreception.

Besøget finder ifølge kongehusets hjemmeside sted i følge med en større, dansk erhvervsdelegation, og Dronningens program er i de kommende dage spækket med erhvervskonferencer og netværksmiddage.

På kongehusets egen Facebook-side er der stor respekt for Dronningens arbejdsiver samt hendes fremtoning, der ifølge flere kommentatorer er knivskarp.

'Det bliver da noget af en promovering! Selveste Dronningen! Og hun ser skarp ud! Sådan!', skriver en bruger, og fra en anden lyder det:

'Vor dronning er bare så fantastik - jeg ville da selv falde om af anstrengelse, hvis jeg skulle gennemføre det program. Vi kan vist roligt sige, at Dronningen still going strong'.

På trods af sin sprudlende form arbejder Dronningen mindre end tidligere, og det er kronprins Frederik, der løfter en stigende del af byrden. Læs mere om det i artiklen nedenfor.

Dronning Margrethe ser sprudlende ud på billederne fra statsbesøget i Argentina. (Scanpix)
Dronning Margrethe ser sprudlende ud på billederne fra statsbesøget i Argentina. (Scanpix)
Vis mere