Offentligheden har kun fået lov at se lidt billeder fra dronning Margrethes private fødselsdagsfest.

Den nu 85-årige monark havde selv dikteret onsdagens fejring – men så havde hun også valgt at iføre sig en sød detalje, der hyldede hendes afdøde mand prins Henrik.

»Hun så pragtfuld ud og var helt vidunderlig i en smart kjole,« roser veninden Bente Scavenius overfor B.T.

Den 80-årige kunsthistoriker var selv blandt de få særligt inviterede gæster til den private fejring af dronning Margrethes 85 års fødselsdag på Fredensborg Slot.

Dronning Margrethe og prins Henrik dansede sammen under deres sølvbryllup i 1992. Her bar dronning Margrethe også den halskæde, hun havde fået i gave af ægtemanden, som hun igen viste frem til sin 85 års fødselsdag. Fotos: Ritzau Scanpix og Kongehuset
Dronning Margrethe og prins Henrik dansede sammen under deres sølvbryllup i 1992. Her bar dronning Margrethe også den halskæde, hun havde fået i gave af ægtemanden, som hun igen viste frem til sin 85 års fødselsdag. Fotos: Ritzau Scanpix og Kongehuset

Og her bemærkede veninden Bente Scavenius en særligt sød detalje ved dronningens fødselsdagsantræk.

»Hun bar de Thomas Hackenberg-smykker med røde rubiner, hun havde fået i sølvbryllupsgave af prins Henrik,« fortæller Bente Scavenius.

Prins Henrik sov stille ind i 2018, efter at have været gift i 50 år med dronning Margrethe, foruden at have fået sønnerne kong Frederik og prins Joachim med hende.

Onsdag var han så igen med i ånden, da dronning Margrethe bar de smykker, han gav hende til deres sølvbryllup i juni 1992.

Dronningens veninde Bente Scavenius afslørede desuden også, at hendes mand, skuespilleren Joen Bille, fik en helt særlig rolle til dronning Margrethes private fødselsdagsfest. Læs mere om den ærefulde rolle HER.