Dronning Margrethe hyldet som modeikon før sin indlæggelse: ‘Tag ved lære, børn!’
Den unge generation kan med fordel se mod den danske dronning, der er »det originale idol« for en ny trend, lyder det fra anerkendt modemagasin.

Den unge generation kan med fordel se mod den danske dronning, der er »det originale idol« for en ny trend, lyder det fra anerkendt modemagasin.

Søndag eftermiddag meldte det danske kongehus ud, at dronning Margrethe var blevet indlagt, men var ved godt mod.
Kort forinden, den afgåede danske monark måtte indlægges til behandling og observation for sin dehydrering og nye blodansamling i hoften, modtog hun dog en stor hyldest.

Det anerkendte britiske modemagasin Tatler nåede nemlig at udgive et større hyldestportræt af dronning Margrethes personlige stil.
Pointen fra magasinets moderedaktør Chandler Tregaskes er kort sagt, at den unge generation med fordel kan se mod den danske dronning, når det handler om at følge trenden med at udtrykke livsglæde og farverighed, særligt igennem moden.
I den anledning kalder modemagasinet dronning Margrethe for »det originale idol« og »vores sande skytshelgen for Whimsy-Maxxing«, som den glædesstrålende trend kaldes.
Den danske dronning fremhæves i hyldestportrættet at være »elsket og beundret« for sin farverige stil, der gennem tiden har fremvist store pelsfrakker, fornemme hatte, glitrende detaljer og overdådige balkjoler – og det »altid med et strålende smil på hendes ansigt«.

»Tag ved lære, børn!« opfordrer Tatler den såkaldte 'TikTok-generation' til at se mod den livsglade, farverige danske dronning.
Modemagasinet gennemgår derpå en lang række af dronning Margrethes »altid særligt kongelige« antræk.
Særligt fremhæves dronning Margrethes ikoniske, hjemmelavede gule regnfrakke med vandfarvet blomsterprint som »indbegrebet« af de unges seneste trend, som dronning altid har repræsenteret og er »toppen af hitlisten« af ifølge magasinet.
Dronning Margrethes søn og arvtager kong Frederik har modeeksperter derimod opfordret til at skifte tøj til sine årlige nytårstaler. Læs mere om det HER.