138 millioner norske kroner (lidt over 91 millioner danske kroner). Det er, hvad det norske kongehus har i overskud.

Det viser det nye årsregnskab for 2019.

Det store overskud 'skyldes en forsinket opstart af visse delprojekter og udfordringer i forbindelse med udbudsregler, står der i årsregnskabet. Det skriver norske VG.

I 1999 blev der indført regler om, at alle offentlige samt statslige indkøb skulle ud i offentlig udbud.

Men i 2016 indik det norske kongehus en meget værdifuld malerkontrakt uden at følge disse regler.

Derfor konkluderede det norske 'Appeludvalg for Offentlige indkøb' (KOFA), at det norske kongehus havde brudt loven.

Ifølge det nye årsregnskab for 2019 har kongehuset rettet sig efter reglerne, og opdateret deres økonomireglement.

I 2021 skulle et nyt sikkerhedsprojekt til 600 millioner norske kroner stå færdigt, men det er nu blevet udskudt. Dette skyldes reglerne, som kongehuset nu har valgt at efterfølge.

Udskydelsen af byggeprojektet gør, at årsregnskabet viser det store overskud.

Derudover øgede parlamentet bevillingerne til kongehuset i statsbudgettet for 2020.

Apanage, der dækker det private forbrug for kongeparret og kronprinsparret, er steget med 797.000 norske kroner, så beløbet er nu oppe på 22,95 millioner norske kroner. Beløbet er skattefrit.

Derudover skyldes overskuddet også, at der er flere ledige jobstillinger hos det norske kongehus.