Det vakte opsigt og et væld af rosende kommentarer, da Kongehuset for halvanden måned siden kunne vise kronprins Christian i fuld krigsmaling, i gang med at underskrive lovforslag direkte fra sin militære uddannelse på Slagelse Kaserne.
Nu kan B.T. afsløre kronprinsens sjældne underskrift, samt hvad han underskrev – og ikke mindst, at man bevidst fremskyndede processen for at få hans lovkraftsiværksættende underskrift.
Kronprins Christian var over tre dage regent, da hans far – den rigtige regent, kong Frederik – var på statsbesøget i Estland og Litauen hen mod slutningen af januar.
Til daglig er kronprins Christian i gang med sin løjtnantsuddannelse i Slagelse, men han er samtidig den første i rækken til at træde i sin fars sted, når Kongen er syg eller udenlands.
Men det var netop her på Antvorskov Kaserne, at den 19-årige tronfølger, ifølge Kongehusets opslag, tog »en pause mellem dagens øvelser« for tirsdag eftermiddag 27. januar at få forelagt sager til underskrift.
B.T. kan nu – gennem en aktindsigt hos Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab – løfte sløret for Kronprinsens underskrift.
Og igennem aktindsigten viser det sig, at det også var en meget passende lov, som kronprins Christian skulle sætte sin underskrift på iført fuld krigsmaling på kasernen.
Det er nemlig loven – om ændring af loven om – beskyttelsesrum og CER-loven.
Lovændringen tæller særligt blot, at loven er overgået til det nye ministeriums resortområde, ligesom man har vedtaget i Folketinget, at man fremover skal have stærkere beføjelser og tilsynsforanstaltninger med de offentlige beskyttelsesrum.
Ingen vil svare på hvorfor: Måtte »straks« forelægges for Kronprinsen
Ikke mindst bemærkes det, før beredskabsminister Torsten Schack Pedersens (V) underskrift på loven, at »det må anses for ønskeligt, at stadfæstelsen ikke afventer næste statsrådsmøde, men finder sted straks«.
Altså har man, uden yderligere begrundelse, gerne villet have kronprins Christians underskrift – altså hans stadfæstelse af loven – direkte ude på Slagelse Kaserne, i stedet for at vente til de sædvanlige statsrådsmøder på Christiansborg Slot.
B.T. har forsøgt at få svar på, hvorfor stadfæstelsen blev fremskyndet og ikke kunne afvente det næstkommende statsråd.
B.T. har i den forbindelse været i kontakt med Kongehusets kommunikationsafdeling, der henviser til Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.
Ministeriet er dog – med henvisning til den igangværende valgkamp – »efter fast praksis tilbageholdende med at udtale sig i sager, der indeholder væsentlige politiske beslutninger«, lyder det.
Dog henviser Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab til vejledningen om ekspedition af statsrådssager.
Her fremgår det ikke hvilke årsager, der er udslagsgivende for, at et lovforslag ikke kan afvente statsråd, men det angives, at det sker »ofte«.
Dog fremgår det af vejledningen, at lovforslag ifølge Grundloven skal stadfæstes senest 30 dage efter vedtagelsen.
Det næstkommende Statsråd skulle – ifølge Kongehusets kalender – være holdt tirsdag morgen d. 24. februar, men det blev få dage forinden aflyst.
Man kunne dog ikke have nået at overholde Grundlovens frist for stadfæstelse, hvis man havde afventet det siden aflyste Statsråd – men altså godt, hvis man blot havde afventet kong Frederiks hjemkomst tre dage senere.
Lovændringsforslaget blev vedtaget af Folketinget torsdag d. 22. januar og blev dernæst underskrevet – og dermed anmodet om »straks« stadfæstelse – af ministeren Torsten Schack Pedersen (V) fredag d. 23. januar.
Dernæst blev loven – efter den ifølge Grundloven påkrævede ventetid på tre såkaldte søgnedage efter vedtagelsen – stadfæstet på den først mulige dag af Kronprins Christian tirsdag d. 27. januar.
Yderligere kan det ses af vejledningen om statsråd, at beredskabsminister Torsten Schack Pedersen brugte den præcise skabelon til stadfæstelse af lovforslag uden for statsråd.
Derudover fremgår det i lovændringen, at den skulle være bekendtgjort i Lovtidende og træde i kraft allerede 1. februar 2026, altså lidt over en uge efter, at den blev vedtaget i Folketinget.
Lovændringsforslaget kan altså være blevet fremskyndet til stadfæstelse for at overholde den indbyggede tidsfrist for ikrafttrædelsen – hvilket dog også kunne været nået til kong Frederiks hjemkomst – så man hurtigt kunne komme i gang med at føre øget tilsyn og kontrol med, samt opgradere beskyttelsesrumskapaciteten.
Sjælden underskrift – trods hyppig regenttjans
Ifølge Kongehusets opslag på Instagram om kronprins Christians underskrivning i fuld krigsmaling, hedder det sig dog, at det kun »blandt andet« drejede sig om stadfæstelse af vedtagne lovforslag.
Ifølge B.T.s aktindsigt hos Beredskabsministeriet var loven om beskyttelsesrummene dog det eneste, som Kronprinsen underskrev for ministeriet.
Derudover har B.T. søgt aktindsigt hos Statsministeriet, der afviser, at Kronprinsen skulle have underskrevet lovforslag eller lignende fra deres ministerium den dag.
Det er da også en sjældenhed, at det er kronprins Christian, der underskriver love og opfylder lignende forpligtelser som regent.
Faktisk kunne B.T. sidste år afsløre, at selvom kronprinsen måtte træde til som regent i en fjerdedel af sin værnepligt, så blev han ikke indkaldt en eneste gang. Læs mere om det HER.
Kun én gang tidligere har B.T. kunnet fremvise den 19-årige tronfølgers underskrift, og det var hans første officielle af slagsen.
Her fortalte en kongehusekspert blandt andet, hvordan Kronprinsens underskrift var »usædvanlig«, men »lige efter bogen«. Læs mere om det HER.